Svar: Stoppe med natamning og væskebehov
Kære Mette
De fleste børn vil i 9 måneders alderen stadig have brug for 3 amninger i døgnet og omkring 10 måneders alderen trappes så ned til 2 amninger, som vil være passende indtil barnet bliver ca 1 år.
Man skal her naturligvis være lidt fleksibel, så nogle gange har barnet måske brug for en ekstra amning og andre gange ikke - det er helt okay. Det der er vigtigt er, at barnet virker til at trives, virker glad, tilfreds, udvikler sig - og ikke mindst ikke drikker så meget mælk, at de fjerner lysten og pladsen til rigtig og mere sufficient mad :)
De to amninger vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen og hvilken amning der vil passe dig bedst at fjerne, må komme an på en prøve. Måske vil amning aften og sen aften give jer mere nattero og hvis du sørger for at han bliver ammet rigtig godt fra begge bryster sen aften, så kan du måske bedre holde ham fra brystet resten af natten og der berolige med ord og kærtegn.
Modsat, hvis det virker som om at det er tidlig morgen han drikker mest, så kan det være ganske fornuftigt at fjerne amningen sen aften. Den tidlige morgenamning vil så ofte flytte sig ...
... lidt frem, så den ligger tidligere end nu - hvis han f.eks. plejer at blive ammet kl. 6, vil han måske have behov for brystet allerede kl. 04 - men det er også okay, så er der også bedre plads til morgengrøden i maven.
Du skal vurdere hans væskeindtag ved at se på ham og især på hvordan han tisser. Hvis hans urin er klar, hvis han har gode tunge tissebleer, så må du gå ud fra at han får den mængde væske han har behov for. Det er også vigtigt at maven fungerer, at han ikke har hård mave - netop forstoppelse kan også være tegn på at han ikke får væske nok....
Det lyder ikke som om at han næsten kan drikke mere end han gør - og det er naturligvis en balance, for hvis han drikker mindre hos dig, vil hans behov for væske og dermed indtag af kop naturligt øges - men samtidig er det også lettere at indtage en større mængde af brystet end af koppen, så hvis han virker til at trives bedre med 3 amninger, så må du bibeholde dem lidt endnu. Du kan evt. gøre det, at du hver anden nat ammer 3 gange og hver anden nat forsøger kun med 2 amninger for på den måde at få trappet ned ...
Håber du kan bruge mine overvejelser videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

