Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke stå på flad fod


17. september 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Stine

Jeg ved ikke hvad uddannelse jeres underviser har, men der er overordnet set, noget fornuftigt i det hun har sagt - en børnefysioterapeut vil sandsynligvis sige det samme ...

Der kan være flere grunde til at børn står på tæer, nogle gør det i en periode, som en helt almindelig del af deres udvikling. Andre børn gør det, fordi de f.eks. er blevet placeret i en gåstol og ikke har kunne nå jorden, når de har bevæget sig rundt, nogle børn gør det, fordi de har for korte sener og derfor svært ved at holde foden i rette stilling og atter andre børn gør det, fordi de ikke rigtig bryder sig om at mærke gulvet, tæppet osv. under fødderne ...

Jeres datter kan altså godt vægre sig ved at stå på flad fod, fordi hun ikke bryder sig om fornemmelsen af at have noget under sine fødder. Det er sandsynligvis en ny fornemmelse for hende, det er noget hun ikke er vant til. Og her hjælper det så at massere eller stryge hende under fødderne, lære hende at mærke, lade hende fornemme sine fodsåler. Og det virker hos jer og det er super.

En fysioterapeut, eller det kan være en ergoterapeut, bruger normalt en speciel børste og man får lavet et specifikt børsteprogram. Programmet ...


Annonce

... tilpasses det enkelte barn og jeg er måske lidt skeptisk omkring det råd I har fået om at "lave disse øvelser 5-10 gange om dagen". Jeg ved ikke præcist hvad jeres øvelse går ud på, men man skal være opmærksom på, hvorfor jeres datter reagerer som hun gør.

Måske reagerer hun med at rejse sig på tæer, fordi hun måske er ekstra følsom under sine fødder og så tænker jeg, at hun naturligvis skal lære at stå på flad fod, men at stimulering af fodsålerne 10 gange dagligt måske bliver for meget for hende ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der findes børnefysioterapeuter og ergoterapeuter der har specielt uddannet sig til at hjælpe børn med det man kalder sanseintegrationsproblemer og det vil være fornuftigt nok at I taler med en, som ved noget specifikt omkring dette.

Jeg synes I skal se tiden lidt an og se hvordan det går, om hun i løbet af nogle uger begynder at stå uden problemer, når I holder hende og uden at I behøver stimulere hendes fodsåler hver gang. Lad hende stå på gulvet, lad hende stå på jeres lår, hoppe på jeres skød osv. Hvis hun fortsat ikke vil stå på sine fødder, så er det ganske udmærket at tale med en fysioterapeut eller ergoterapeut :)

Rigtig meget held og lykke! Håber I kan bruge dette videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce