Svar: Fysisk aktivitet
Kære Lone
Børn skal have lov til at bevæge sig så meget som muligt, det er vigtigt at de får lov til at bruge deres krop og de skal have lov til at tumle, hoppe, springe, stå på hovedet osv. Jo mere de kan bevæge sig, jo bedre er det faktisk for dem :)
I behøver ikke en masse smart udstyr for at jeres dreng kan være aktiv, men det er en god idé at udnytte de ting I har i hverdagen. Han skal grave huller i haven, han skal hoppe rundt på træstubbe i skoven (hvis I har en sådan, hvor du bor), han skal gå på line på kanten af sandkassen eller på fortovskanten med dig i hånden, han skal på legepladsen hvor han kan klatre op, gynge og prøve at rutsje ned.
Børn vil i 2-3 års alderen øve sig i at gå forlæns, gå baglæns og gå sidelæns - det må du gerne øve med ham.
Han skal hoppe og I kan evt. købe en lille trampolin til ...
... indendørs brug, hvor du kan holde ham i hænderne imens han selv hopper. I kan også hoppe på store puder på gulvet eller hoppe i vandpytter.
I skal danse samme, både fjolledans men også gerne småbørnsdans med sanglege "med hænderne siger vi klap-klap-klap, med fødderne siger vi tramp ...", "En elefant kom marcherende..." osv.
Han vil have stor glæde af at få en løbecykel, især når I er ude at gå med barnevognen, så kan han køre på cykel ved siden af dig.
Leg med bolde, store bolde, både at kaste og at gribe bolde vil være en rigtig god øvelse for ham - også at sparke til en stor bold er svært og kræver træning :)
Du kan købe bøger om børn og motorik og som indeholder idéer til lege. Der findes danske bøger, men også mange udenlandske bøger om det emne ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

