Brev:

Søskendejalousi og relationer

---

Hej Helen,

Lillebror er nu snart 14 måneder, går i vuggestue, er begyndt at gå, sover kun én lur, og altså – fylder nok mere nu, end tidligere. Han er jo ved at lære at være væk fra os og han er blevet lidt mere morsyg, har naturligt behov for ekstra kontakt - og det får han selvfølgelig.

Vores to drenge har efterhånden mere glæde af hinanden, har enkelte lege, de kan blive enige om – og kan som oftest blive enige om narrestreger.

Storebror rykker lige nu mentalt, føler jeg. Har en del mareridt – de handler om jeg glemmer ham i børnehaven, eller han bliver væk fra mig. Jeg håber ikke jeg skal lægge noget i det?

Han gør sig meget lille. Han leger hundehvalp rigtig meget, altså han kravler rundt og piber, hvis der er noget i vejen. Han kopierer i det hele taget rigtig meget lillebrors adfærd.

Jeg er klar over, at han føler sin position truet, og vi forsøger efter bedste evne at give ham, hvad vi tror han har behov for, såsom alenetid, ”store drenge aktiviteter” o. lign. Men det er alligevel svært for ham.

Hvad gør vi ved den ”barnlige” adfærd? Vi har forsøgt at lade ham være, og i mødekomme hans leg, men engang imellem forklare ham, at han jo altså har et fint sprog og kan fortælle os hvad han gerne vil – og det kan lillebror jo ikke.

Eksempelvis: Det er ret svært at give ham helt den samme respons som lillebror får på sin adfærd – han kan jo godt mærke, det ikke er særlig dybtfølt, når vi fx spiller overraskede over han gemmer sig bag døren (som vi gør med lillebror). Men ser han vi griner ad lillebror, forsøger han sig med det samme. Jeg kan ikke finde ud af om han bare skal have lov til at opføre sig som lillebror, eller om vi skal kræve mere af ham. Vi gør i forvejen hvad ...

---

---

... vi kan for han skal føle sig værdsat og vigtig – som vi altid har gjort. Og jeg mener absolut ikke der går noget fra ham – tværtimod – men det hjælper jo ikke, hvis det er det han føler.

Hvordan svarer man bedst på dette udsagn: ”Mor, det her kan jeg ordne, jeg er bare den bedste til det her!” Det kan dreje sig om mange forskellige ting. Jeg synes jo måske det er lidt hårdt at sige: nej, min skat, det er du nok ikke den bedste til, selvom du fint kan gøre det. Har det noget med ovenstående at gøre? Det her med at være bedst og hurtigst, komme først osv., det fylder også meget. Med Dan Svarre i baghovedet, forsøger jeg jo at sige ting som, ”det er i hvert fald dejligt du vil hjælpe mig”, men jeg synes ikke rigtig det har effekt. Han vil altså meget gerne være den bedste…..

Børnehaven, relationer og hierarki:
Til min store glæde, har han nu fået sig et par venner. Særligt én god ven, som han næsten altid leger med. Det er dog ikke sådan, at han tuller rundt alene, hvis bedstevennen ikke er der. Det ser jeg som et godt tegn. Mit spørgsmål er, om jeg skal lægge noget i, at min søn altid er enten storebror eller lillebror – og aldrig far? Han vil altid være far herhjemme, men i børnehaven er det hans ven, der er far.

Jeg har spurgt i børnehaven, om det sagde noget om hierarkiet mellem børnene, hvem der var hvad, og fik at vide at det gjorde det. Jeg ved de også leger hundefamilie, og det er min søn, der bliver trukket rundt i imaginær snor. Kan man sige noget om børns leg og de roller de fordeler mellem sig? Børnehaven finder ikke anledning til bekymring, så det bør jeg vel heller ikke. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at spekulere en hel del over det.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---