Svar: Vil ikke sove - 15 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Med det tredje barn, så har jeres fordeling hjemme sandsynligvis været meget sådan, at far har taget sig af de to ældste og mor har været mest på den yngste. Det er helt naturligt, sådan må fordelingen være, det er jo ofte mor som går hjemme med den lille, mor der ammer og mor der naturligt derfor også trøster og beroliger bedst - og sådan er det så hos jer og det er blevet ved med at være sådan.
Jeg kan godt forstå at du er ved at nå et punkt, hvor du gerne vil have lidt tid til dig selv og også synes det ville være dejligt, hvis far kunne tage mere over. Sådan skal det naturligvis også være med den alder jeres dreng har, men det ændrer ikke ved, at han naturligt foretrækker dig, fordi du har været mest omkring ham hele tiden.
Der er ingen tvivl om at han godt mærker din irritation, han kan godt fornemme at du gerne vil have far til at tage mere over og at du derfor "skubber ham væk". Du gør det ganske givet ikke med vilje, men du får sendt nogle signaler til ham om at du er lidt træt af at han klynger sig til dig og kun du kan hjælpe ... og det reagerer han på ved at blive endnu mere klyngende og pylret, ved at ville være endnu mere på din arm.
Derfor er det vigtigt at du forsøger at tanke ham rigtig godt op med dig, at du fylder hans "mor-depot" rigtig godt op, så han har noget at tære af, selvom I ikke er sammen. Det er vigtigt at du nu signalerer at du rigtig gerne vil ham og er der for ham og at du nurser ham lidt ekstra så han ikke skal tvivle på dette.
Og så skal far naturligvis også på banen og her er det vigtigt at far og søn laver ting sammen, kun de to. Det kan være at tage op at handle sammen eller gå en tur sammen, grave huller i sandkassen eller at far og søn f.eks bader sammen eller tager i svømmehallen samme. Jo mere de to kan være sammen, jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere vil far naturligt kunne tage over og mor kunne undværes.
Men det er vigtigt at du stadig er den der trøster og den der putter og det er helt naturligt at du netop gør disse ting, når du er hjemme. Det vil virke højst mærkværdigt, hvis du er hjemme, hvis du er der og du så ikke vil trøste ham eller putte ham, når I nu ved at det er det han ønsker ...! Det skal du naturligvis gøre, du er hans mor og hans behov og det er sådan det har været hele tiden.
Med til dette hører så også amningen og det er her et problem at du ammer ham i søvn og gør det konsekvent. Han bliver ammet alt for meget og skal ikke længere have så meget mælk hos dig. Det er fint at du gerne vil amme til han er 1½ år, det må du meget gerne og det er super flot at du har kunne amme ...
... alle 3 børn så meget og så længe :) Men det er hos jer blevet en afhængighed af brystet som er uhensigtsmæssig, fordi din dreng kun kan sove når han får bryst.
Derfor vågner han hele natten og skal die hos dig, for at kunne sove og ingen af jer får sovet på den måde. Samtidig må det alt andet lige gå ud over hans indtag af mad om dagen og så er det også problematisk i forhold til at I gerne vil have far til at tage mere over. Din dreng er jo lige nu fuldt ud afhængig af mor - en afhængighed du et eller andet sted holder ham i, samtidig med at du gerne vil slippe og have far skal på banen ...:)
Det er super godt at du har min bog, så kan du både læse om afvænning af brystet om natten (læs det kapitel der handler om børn i 6-7 måneders alderen) og om det der handler om søvnassociationer og uhensigtsmæssig afhængighed, når man skal sove (læs her det kapitel der handler om børn i 9 måneders alderen).
Jeg vil sende dig en plan for dagen, som den bør se ud til en dreng på 15 måneder:
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, som makrel, sildepostej, rognguf, tun eller lignende. Tilbehør af kogte grøntsager, pasta, frikadeller (kød eller fiskedeller), agurk, tomat osv. Vand af kop.
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk, ymer eller lignende, med rugbrødsdrys, mysli eller revne æbler, frisk frugt og bær i hånden, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt som agurk, tomat, rød peberfrugt, majs, avokado eller lignende, vand af kop.
Aftenmad 18-18.30: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fiskeretter, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad der smager af noget og helt almindelig mad. Letmælk af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød inden sengetid
Ammes og puttes til natten og sover uden at få yderligere at drikke til næste morgen tidlig.
Når du ammer ham, så er det vigtigt at han ikke længere ammes i søvn, men ammes og derefter puttes i sin seng. Syng for ham, læs en godnathistorie eller lignende ritual, lad ham mærke at du er der for ham, men få sat et nyt ritual i stedet for brystet. Han skal have en ny søvnassociation, for det er netop det problem I har - han forbinder brystet med at sove og kan kun sove med det og du er nødt til at sætte noget andet i stedet. Han skal have et ny ritual, når han skal puttes men som også kan hjælpe ham videre i søvnen om natten :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat og med det hele :) Håber at du hermed har fået et lille kærligt skub til at komme videre ... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

