Svar: Langtrukken amning
Kære P
Din dreng er nu 10 måneder gammel og det er umiddelbart for meget at amme ham 4-5 gange i døgnet. Mit bud på jeres problem er derfor at få givet ham noget mere rigtig mad, så han bliver mere mæt hele dagen igennem og derfor ikke behøver søge brystet så meget og så længe som nu :)
En dagplan for et barn på 10 måneder ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur, sover kortvarigt.
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tun, rognguf eller lignende. Suppleres med stykker af frikadelle, kogte pastaskruer, kogte grøntsager og også stadig gerne lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Puttes til middagslur og denne amning erstattes nu af en kop mælk og lidt frugt at sove på - giv ham f.eks. lidt banan
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, fiskefilet, laks fra ovnen, fiskefrikadeller, - hvad som helst I nu kan spise. Kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker, vand eller mælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød, det kan være havregrød eller ...
... flerkornsgrød
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften kl. 23-24 eller tidlig morgen f.eks. kl 04 ammes igen.
De fleste børn vil i 10 måneders alderen trives med 2 amninger dagligt og disse to amninger vil meget fint kunne ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Men i løbet af dagen skal han have masser af anden mad og masser af væske.
Hvis din dreng får mad og væske nok i løbet af dagen, så vil hans behov for brystet om aftenen naturligt falde. Men stadig er det et reelt behov at få bryst om aftenen og derfor naturligt stadig at amme.
Prøv om du kan holde ham igang ved brystet, nusse ham lidt i håret, under fødderne osv. så han ikke falder for meget i søvn, men spiser aktivt og prøv så at flytte ham fra din favn, når han tydeligt er færdig med at spise, men ikke sover helt. Derefter skal han så puttes i sin seng, gerne med en putteklud, der dufter af dig - kluden følger fra din favn og med ned i sengen, så skiftet ikke virker for voldsomt for ham :)
Du kan også prøve at lægge en skiftning ind mellem amningerne eller bade ham om aftenen, så du starter med at amme ham, skifter ham - evt. giver ham et bad og så ammer du ham igen bagefter, hvorefter han så skal sove.
Prøv også at give ham mælk fra begge bryster om aftenen, så du får ham fyldt ekstra godt op og så han naturligt også slipper mere, når han har spist færdig :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

