Annonce

Annonce

Svar: Hvornår viser kolik sig oftest?


23. september 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Jannie

Tillykke med lillesøster, hvor er det dejligt at høre at I har fået en lille pige mere og hvor er det godt at du har fået en god sundhedsplejerske, som godt kan fornemme at du har brug for lidt ekstra besøg lige nu :)

Kolik opstår ofte de første uger efter fødslen - mellem 2-5 leveuge og varer ofte til barnet er ca 3 måneder gammelt. At få et barn med kolik er utrolig hårdt og tærer rigtig meget på forældrene - jeg kan derfor godt forstå hvis du er skrækslagen for at det skal ramme jer igen ...

Den egentlige årsag til kolik kender man ikke, men man mener at flere faktorer spiller ind. I hvert fald er der mange forklaringer - det går på at børnene skal have mere at spise, at de får for meget at spise, at de har for meget luft i maven, at man som ammende mor spiser noget barnet ikke kan tåle, at barnet reagerer på mælk og er overfølsom overfor mælk, at man som forældre signalerer en usikkerhed der forplanter sig i barnet, at man ikke tolker barnets signaler rigtigt osv. osv.

Faktum er, at man kan gøre alt rigtigt og så godt som overhovedet muligt og alligevel har man bare et barn der græder helt utrøsteligt og så pludselig fra den ene dag til den anden, så kan det være overstået og man står som forældre og tænker "hvad skete der lige der ..?!".

Det er rigtigt dejligt at din datter spiser så godt hos dig og det lyder som om at du har godt med mælk. Prøv om du kan få hende lært at tage en sut, det at sutte kan virke beroligende på ...


Annonce

... hendes mave :)

Prøv også at få hende til at bøvse når hun har spist, så luften ikke skal igennem hele systemet for at komme ud. Jo mere luft hun skal have igennem mave, jo mere ondt i maven må hun alt andet lige få ...

Mad hver 3-4 time lyder super flot og ikke som om at det skal sættes ned eller ændres på. Prøv at holde fast i at hun selv kan regulere sit behov og læg hende til brystet, når hun viser behov for det og signalerer at hun gerne vil die.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Am hende i forskellige ammestillinger, fordi hun derved stimulerer brystet forskelligt, men også fordi hun ikke sluger helt så meget luft, hvis hun f.eks. spiser i tvillingestillingen en gang imellem ... Du kan således starte med f.eks. at amme hende i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn, herefter tage hende op, lade hende bøvse og så lægge hende til i tvillingestillingen derefter. Det kan gøre at hun spiser anderledes og uden at sluge helt så meget luft = mindre mavekneb.

Hvis hun bare græder og græder en aften og det hele er ved at gå op i hat og briller, så kan du give hende lidt sukkervand. Kog vand, tag 100ml og tilsæt 1 tsk sukker. Giv hende et par skefulde af dette og se om ikke det kan give lidt ro i maven. Hun skal ikke have så meget, at de tager pladsen op for den egentlige mad, men en lille smule må hun godt få - herefter kan hun så få en sut og lulles til ro ...

Håber du kan bruge dette lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det hele fortsat :) Og knus fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce