Svar: Min søn vil ikke ammes
Hej med dig
Det bedste tidspunkt at stoppe amning på er altid, når både mor og barn er enige om det og det er rigtig vigtigt her at lytte til de signaler barnet sender.
Det er helt normalt at børn i 10 måneders alderen begynder at vælge brystet fra og det skal din dreng et eller andet sted have lov til. Jeg synes det er positivt, at han nu lægger sig til at sove om aftenen, finder fint ro og overgiver sig til søvnen uden at behøve brystet - det er en god vane, - også fremover, som I har fået skabt der på hans foranledning.
Du har naturligvis ret i at han skal have sin mælk og behov for mælk dækket videre frem, men han skal stadig have mælk i sin grød og også spise ost, yoghurt, sovs osv. og får på den måde også mælk/kalk og så kan du naturligvis overveje om du ikke vil bibeholde en amning efter behov.
Du kan fint amme ham sen aften, give ham drømmemåltidet, som nu og derefter selv gå i seng og sove. Drømmemåltidet har hele ...
... tiden været den amning han har været mest glad for, så det er fint at bibeholde den. Du kan også prøve at se om han selv vågner op og søger brystet og så give ham mælk efter, hvordan han selv viser behov. Ingen faste regler omkring dette, her kan du gøre, som du finder bedst for jer begge og for jeres nattesøvn :)
Du fortæller at du både giver ham vand og mme af kop og det er super, det må du naturligvis gerne blive ved med. Ekstra jern skal han naturligvis stadig have og hvis du så skønner at han ikke får mælk nok, så kan du supplere med en kalktablet, som du knuser og kommer i hans mad. Men mon ikke det kan gå, hvis han får mælk i grøden, et glas mælk morgen og aften, en portion yoghurt midt på dagen og så mælk der i øvrigt naturligt indgår i maden i form af f.eks. ost og sovs + en enkelt amning - ja så kommer han fint deropad og lyder ikke til at mangle noget :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :) Håber du her er hjulpet videre på vej!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

