Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen, når man bor på 4. sal


24. september 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Simone

Netop når børn bliver 3-4 måneder, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget, som gør at de sover anderledes end tidligere og det er sandsynligvis den forandring du mærker lige nu.

Det handler for det første om søvnen og søvnens sammensætning, søvnen får lidt flere faser nu, er lidt anderledes inddelt end den er hos spædbarnet og det kan mærkes. Derudover er din dreng også i en alder, hvor han ikke vil gå glip af noget, han er på oplevelsesrejse og skal følge med i alt - det er som om at han ikke har tid til at sove ...

Børn i 3-4 måneders alderen vil altså sove kortere lure end de tidligere har gjort. De begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, de powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med.

Det betyder ikke at det er fuldstændig uden struktur, faktisk vil det være super godt, hvis I nu begynder at arbejde på at han skal sove 3 lure i løbet af dagen. Det kan være en rigtig godt idé at begynde at arbejde på en rytme, hvor han sover formiddagslur, middagslur og en lur sidst på dagen.

Det at han er så opmærksom på verden betyder også at han pludselig har svært ved at koncentrere sig, når han skal spise. Han tager imod flasken, sutter lidt, slipper og kigger rundt, smiler til dig, holder øje med hvad der sker, drejer hovedet når nogen kommer ind i rummet osv. og koncentrationen til at spise længe og effektivt er mindre end før.

Det betyder alt sammen at børn netop i 3-4 måneders alderen kan komme ind i en rytme, hvor de begynder både at slatsove og slatspise lidt og det er her du lige nu skal prøve at hjælpe din dreng ved at indføre lidt mere fast struktur for hverdagen.

Jeg har fuld forståelse for at du ikke kan gå lange ture med ham hver gang han skal sove, men du kunne f.eks. vælge at gå med ham midt på dagen. Putte ham til middagslur og så gå en lidt længere tur der, så du sikrer dig at han får mindst en lang lur i løbet af dagen. Du kan også vælge at lægge dig med ham, give ham nærhed, ro, soveværelset, nedrullede gardiner, intet der forstyrrer og en rutine der minder om den I har om natten - det kan også hjælpe, så han sover bedre.

Du kan vælge at tage barnevognen op i ...


Annonce

... lejligheden i en periode og putte ham i den, hvis han der sover bedst, så han stadig får sin søvn. Og eller skal han naturligvis også lære at sove i sin tremmeseng, - kan han det om natten, så kan han det også om dagen :)

Du fortæller at han om natten kan sove 10-12 timer afbrudt af mælk og det er naturligvis her relevant så at medtænke, at han ikke kan sove dagen væk. Hvis han nogle gange sover 12 timers nattesøvn, ja så vil han måske ikke sove mere end 2-3 timer samlet i løbet af dagen og derfor kan det godt være fint at han kun sover 30-45 minutter om formiddagen og om eftermiddagen, hvis han så sover et par timer midt på dagen.

Det er vigtigt at du er opmærksom på at din dreng får mælk nok - vi sover alle bedst på fyldt mave og det er helt naturligt og helt relevant at du giver ham en flaske, inden han skal sove. Flasken må gerne være en fast del af hans putteritual og det er en rigtig god rytme at arbejde på.

Du må her gerne give ham ½ flaske, skifte ham og gøre ham klar til putning og så give ham ½ flaske og putte ham derefter. Sådan spiser mange børn netop i denne alder, det er en periode og det ændrer sig igen :)

En plan for dagen kan se nogenlunde således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Formiddag: Flaske

Puttes til formiddagslur, sover måske kun 45 minutter her

Frokost: Flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til middagslur, sover måske 2½-3 timer her - det lyder som om at han godt kan dette, hvis du putter ham i barnevognen og/eller vælger at gå med ham :)

Eftermiddag: Flaske

Sover 3. lur, som ofte er dagens korteste lur, sover måske her kun 30 minutter - det kommer helt an på hvor meget han i øvrigt sover både dag og nat ...

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske

Midt nat: Ofte stadig behov for flaske midt nat

Så når du skal vurdere hvor meget han sover om dagen og hvordan han trives med sin søvn og rytme, så skal du også se på, hvor lang en nattesøvn han tager. Det er helt naturligt at han, hvis han sover 12 timer om natten f.eks. fra kl. 20 til 08 så vil sove mindre lure om dagen - og sover han 10 timer om natten, vil han have behov for mere dagssøvn ...

Jeg håber at ovenstående tanker og plan hjælper lidt på vej og så vil jeg også anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!", hvor du netop kan læse om det udviklingsspring som din dreng går igennem lige nu, og hvad det betyder for hans søvn :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce