Annonce

Annonce

Svar: 4 år og spiser kun lidt


24. september 2010

Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Louise

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen :)

Rugbrød med pålægschokolade er ikke så tosset, så hvis det er kompromiset i stedet for is, så er det bestemt at foretrække :)
Men hun skal naturligvis spise andet end det.

Du fortæller at Astrid altid har været kræsen eller spist sparsomt og et eller andet sted tænker jeg, at det nok er sådan hun er. Derfor er det rigtig fint, når du fortæller at hendes madrepertoire er blevet større og der sker fremskridt. Selvom de er små, så er det stadig fremskridt og det er som du skriver netop vigtigt ikke at gøre for stort et nummer ud af det, men prøve at tage det hele så naturligt og afslappet som muligt.

Det lyder som om at hun er en pige som gerne vil have måltiderne hyggelige. Hun nyder hvis I smører en madpakke og går ud at spise, det er sjovt og dejligt at sidde ude og spise sin medbragte mad. Måske vil hun derfor også spise mere, hvis I hjemme bruger lidt af de gamle dyder, dækker fint bord med servietter, lys måske med dug ... Hun kan selv være med til at gøre disse ting og det kan gøre at måltidet indtages mere positivt :)

Derudover tænker jeg også at det er vigtigt at opsætte nogle regler og hun har en alder nu hvor I naturligt godt kan tale med hende omkring dette. I må gerne begynde at forklare hende lidt om hvordan kroppen fungerer, hvorfor vi skal spise, hvad vi bruger maden til og hvilken mad der er god for os og hvilken type mad der ikke er så god. I kan låne børnebøger om emnet "krop og sundhed" og tage udgangspunkt i disse til en snak.

Med regler mener jeg f.eks. at man ikke kan sige nej til aftensmad og så kræve at få is i stedet. Her er det jer der bestemmer og det er vigtigt at I sammen med hende prøver at finde nogle regler, som I alle kan leve med. Det er helt okay at der er fødevarer som man ikke kan lide, der er også ting som I ikke spiser - I laver dem bare ikke, fordi I ikke kan lide dem .. Men netop derfor ...


Annonce

... kan en regel være at hun skal være med til at lave mad x antal gange om ugen og være med til at bestemme hvad I skal have - og hvis hun selv har været med til at bestemme, så skal maden også spises ...

I skal naturligvis lave børnevenlige retter og I skal sørge for at der altid er mindst en ting som hun kan lide. I skal ikke gå så højt op i om hun kun spiser pastaer og ikke vil have kødsovs, så roser I hende bare for at spise netop pasta "dejligt at du har spist så mange pastaskruer i dag skat, de smager også godt!" eller lignende og hun oplever at have gjort noget godt, noget der gør jer glade. I stedet for fokus på at hun "skal" og ikke vil og det bliver en magtkamp.

Server maden adskilt og i små skåle på bordet, og lad hende selv være med til at tage på sin tallerken, hvad hun har lyst til at spise. Igen - det gør ikke noget at hun ikke tager fra alle skåle, men der skal være mindst 1 skål med noget hun kan lide.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hun skal ikke have is eller slik, hvis hun slet ikke har spist noget aftensmad - og generelt skal hun kun have is, slik eller lignende 1 gang om ugen. Er hun sulten senere på aftenen og har brug for noget inden hun skal i seng, så kan hun få rester fra aftensmaden - det kan være en frikadelle du har gemt, som hun så kan få sammen med et stykke rugbrød.

Hun kan også få en portion havregryn, eller en grovbolle eller lignende om aften hvis hun har brug for det, det er okay. Men hun skal ikke have is, hun skal spise noget sundt.

Du skal udnytte de tidspunkter, hvor hun evt. selv kommer og beder om mad. Du skal udnytte, når hun viser tegn på at være sulten, selvom du synes tegnene er svage eller det er usund mad hun beder om. Det er vigtigt at du ikke holder hende hen og f.eks. siger "du får ikke noget nu, for vi skal spise om ½ time" - det er vigtigt at give hende mad og give hende noget sundt, når hun føler sult.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce