Brev:
Afvænning fra flaske

Kære Helen
For nogle måneder siden sendte jeg dig et spørgsmål omkring min datter Sia (der på det tidspunkt var syv måneder), som kun kunne falde i søvn med flasken i munden. Du skrev at det var helt okay, så længe at hun sov godt derefter og ikke vågnede og krævede flasken. Det var egentlig rigtig dejligt at "få lov" til at fortsætte med at give min datter den tryghed.
Nu er hun så blevet 10 måneder og den sidste tid er hun begyndt at vågne 3 ud af 4 nætter 1 til 2 gange og være dybt ulykkelig. Og hun falder kun i søvn igen hvis hun får flasken. Jeg føler at det går ud over hendes appetit i løbet af dagen at hun tit får 1 eller 2 flasker på 200 ml i løbet af natten. Hun gider ikke rigtig sin morgenmad eller frokost og spiser først godt til aften. Hun er dog godt i stand og vejer knapt 11 kilo (men hun er også meget lang).
Derudover skal hun med den alder hun har jo kun have to flasker dagligt, men hun får tre fordi hun sover tre gange i løbet af et døgn (udover flaskerne om natten).
Der er jo heller ikke lang tid til hun bliver et år og skal helt af med ...
... flasken.
Så hvad gør jeg? Hvordan lærer jeg hende at falde i søvn selv med den alder hun har? Det skal siges at det er sket to gange de sidste par uger at hun ikke har villet have flasken om natten, men har lagt sig til at sove i mine arme i den lænestol på hendes værelse, hvor hun normalt får flasken. Men det er et særsyn.
Det hænder også at hun vågner idet jeg lægger hende over i sengen om aftenen og at hun så selv falder i søvn, men det sker kun 1 ud af de 10 gange, hvor hun når at vågne. Så hun KAN jo godt. Men hun går helt i selvsving når det ikke lykkes og hun skal jo ikke græde sig i søvn.
Vores aftenrutine ser desuden sådan ud af vi spiser omkring 18:15. Når vi er færdige cirka tyve minutter senere kommer hun i bad (hvilket hun elsker) hvor hun sidder og hygger i ti minutter til et kvarter. Derefter får hun ble og natdragt på og så leger vi stille og roligt i hendes værelse, hvor det kun er lyskæden og ikke hendes store lampe der er tændt, eller vi læser en bog og omkring 19:30 får hun sin flaske og bliver lagt.
Jeg glæder mig til dit svar!
Knus fra Sias mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.