Brev:
Aftenputning - 17 mdr.
Hej Helen
Vi har brug for lidt råd omkring aftenputningen som har udviklet i den helt forkerte retning. Efter sommerferien måtte vi starte indkøring i vuggestuen helt forfra og vores dejlige dreng på 17 mdr synes bestemt ikke det var et sted han havde lyst til at være. Med bedsteforældre på sidelinjen der hentede tidligt hver dag i en lang periode blev det endelig godt igen og nu trives han fint derhenne og er glad.
Men mens han var ked af at være der reagerede han også på hjemmefronten ved ikke at ville falde i søvn selv.
Vores aftenritual efter tandbørstningen er at vi sidder i en lænestol på hans værelse, læser et par bøger hvor han ivrigt selv deltager ved at pege og pludre mens jeg fortæller, vi snakker lidt om dagn i vuggestuen og til sidst bliver han lagt over i sin egen sengn. Men vi (og primært mig) måtte sidde længe ved siden af sengen og enten nusse fødder eller pande i evigheder før han til sidst gav efter og vi langsomt og ikke mindst lydløst kunne liste ud af hans værelse igen. Putningen tog minimum en time og ofte op til 1 1/2.
Jeg tænkte at det nok blev lettere når han blev glad for vuggestuen men nu har han været syg med falsk strubehoste og mellemørebetændelse oven i, og vi er kommet helt på gale veje med putningen. Mens han var syg ville han naturligt nok ikke ligge ned og falde i søvn så vi gik meget rundt i stuerne hvor han godt kunne lide at kigge på lyset fra gaden/genboen etc (vi bor i ...
... lejlighed i byen og) og til sidst ville han gerne selv ned og ligge og sove.
Men nu er han rask igen, men putningen er et mareridt. Det går fint nok indtil vi er færdige med godnatlæsningen og han fornemmer at han skal over i sin egen seng. Han bliver fuldstændig hysterisk. Kaster sin sut, bamse og laver flitsbue og græder og græder. Det har aldrig været så slemt før. Enkelte gange har vi været nød til at gå ud af hans værelse og rundt i stuen for at få ham til at falde ned igen.
Samtidig er det som om han ikke vil have der er mørkt når han skal sove, så vi går rundt med ham på værelset med døren stående åben og til sidst når han er blevet rolig vil han gerne ned i sin egen seng. Så det er ikke fordi han ikke vil sove i sin egen seng og vil ind i vores soveværelse, men hvor han før blev frustreret og ked hvis vi gik ud af værelset, bliver han nu ked af det allerede nu når han fornemmer han skal over i sin seng. Men jeg fornemmer ikke at det er mørket der er det der "antænder lunten", men det at han simpelthen ikke vil i seng...
Har du et godt råd til hvordan vi får stoppet denne negative spiral, og vender tilbage til den tid hvor vi kunne læse bog, lægge ham i seng og sige godnat, gå ud af værelset og så lå han selv og rumsterede lidt og faldt selv i søvn?
Det er så hårdt at se ham så ked/gal/frustreret når han om dagen er verdens gladeste dreng der elsker at lave ballade og udforske verden :-)
Kærlig hilsen
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!