Brev:
Vokser ikke nok
Hej Helen
Det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet, men det er jo egentligt et godt tegn.
Men nu har jeg lidt bekymringer over Sebastian. Han er en glad lille knægt, der med stor iver startede i børnehave i august og hurtigt er faldet til der. Han snakker meget og lærer hele tiden nye ting. Hopper, danser og klatrer og vil helst kunne alt hvad hans store idol; storesøster på 6 kan og gør.
Det er ikke der bekymringer ligger, det er mere hans størrelse. Han var jo gentagne gange indlagt med nyrebækkenbetændelse i hans første leveår. Forklaringen er at hans ene nyre ikke virker og derfor var meget udsat for infektion. Men én nyre burde være rigeligt.
Men han bliver jo fulgt på sygehuset og da vi var der sidst kunne lægen konstatere, at Sebastian kun har taget knapt 0,8 kg på i løbet af det sidste år. Han er vokset 5 cm. Så han er faldet en del på hans kurve og det syndes hun var lidt iøjnefaldende. Derfor blev vi sendt hjem med besked på at proppe alle de kalorier i ham vi kan. Så skal vi til januar se om det har nogen effekt.
Men det er jo ikke bare lige at få ham til at spise mere. Han er ikke særligt interesseret i mad! Ret sært når nu begge hans forældre har en fortid som kokke og jeg i dag arbejder med smagsbedømmelser…
Men både ham og Sofie kommer kun yderst sjældent og siger de er sultne, nææ nej de har skam ondt i maven. Han kan uden ...
... protest gå hele eftermiddagen uden mad. Får frugt i børnehaven kl 14 og kommer ikke selv og melder sig inden aftensmaden kl 18. Så vi skal gøre mere for at minde ham om det.
En typisk dag er sådan her:
Kl. 7 morgenmad, ofte 1 stor skive rugbrød med ost, figenpålæg eller nogen gange chokolade
Kl. 10 formiddagsmad. Rugbrød/ostehaps/kiks mm
11.30 frokost. 1 stor skive rugbrød med pålæg såsom kødpølse/leverpostej/torskerogn lidt grønt især agurk og avocado er populært
Kl. 14 blandet frugt
Kl 18 aftensmad, hvor han kun sjældent spiser særligt meget. Vi har nu indført at man altid kan få rugbrød og så ryger der gerne en hel skive ned. Måske en gulerod og lidt ostestænger
Så det er jo om eftermiddagen der er et hul. Og måske også efter aftensmaden. Men hvad ellers. Skal den stå på tandsmør og sødmælk?
Det nemmeste er jo at højne næringstætheden med fedt, når nu mængden han spiser ikke er så stor. Men hvis han skal vokse er det vel også flere proteiner han har brug for.
Hvis han ikke har rykket til januar ville lægen starte en undersøgelse af ham op, med henblik på om han producerer væksthormon nok.
Det blev et langt brev, men håber du har lidt tanker at dele med mig, om hvad vi kan gøre for at fylde ham mere op. Måske også en ide til hvordan vi kan lære dem begge fornemmelsen af sult at kende. Han er renlig så den fornemmelse har han fint styr på (-:
På forhånd tak
Rie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.