Svar: Læge, leg og udvikling
Kære Natashia
Du kan på medlemssiderne i Livets bog indtaste din drengs længde og vægt fra fødslen og til nu - på den måde kan du holde øje med om han vokser som han skal og om hans vægt og højde passer sammen.
Det lyder umiddelbart som om at han er meget gennemsnitlig i sin højde og hører til de lidt slanke børn. Han lyder dog ikke til at være for tynd, men er nok som du skriver det man kalder for en "naturligt slank dreng".
Det er naturligvis vigtigt at du sørger for at han får mad nok og er han helt vildt træt en dag og synes det er dejligt at du hjælper ham, så skal du naturligvis gøre det, men år man er 3 år så skal han spise selv og det er vigtigt at du ikke presser ham for meget.
Han skal have mange små måltider i løbet af en dag og det er vigtigt at du sikrer ham mad fra alle fødevaregrupper. Han må gerne blive ved med at drikke letmælk og få surmælksprodukter af letmælkstypen, fordi han derigennem får lidt ekstra fedtstof og så vil det også være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at spise fisk flere gange ugentligt. Gerne både til frokost og om aftenen. Også kød, ris, pasta og ...
... grøntsager er vigtigt og du skal være opmærksom på at børn i din drengs alder ofte helst spiser mad der er adskilt. Han vil kunne se hvad der er på tallerkenen og vil vide, hvad han spiser.
Hvis du synes han spiser for lidt om aftenen, så er det helt okay at han får en grovbolle, et stykke rugbrød eller måske en portion havregrød om aftenen inden han skal i seng, så du er sikker på at han ikke går i seng på tom mave.
Med hensyn til tal og bogstaver, så er vendespil rigtig godt, som du allerede bruger. Også billedlotteri kan være en god idé og så kan du også købe små puslespil, som passer til hans alder og som har 'et lærings formål'. Det kan være puslespil, som kun består af to brikker og hvor man så skal parre dyrevoksne med dyrebørn eller billeder af 5 ting med tallet 5 osv.
Det kunne også være magneter med bogstaver og magneter med tal. Det kunne være et børne yatzyspil, som fås med dyr, hvor man får yatzy, når man har 5 ens dyr. Det kunne være et fiskespil, hvor I fanger fiskene og tæller dem, eller et brætspil henvendt til børn fra 3-4 år :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

