Svar: Græder under spisning
Kære Rikke
Tillykke med den lille dreng, tak for dit brev og velkommen til :)
Ud fra den beskrivelse du giver mig af din dreng, så tænker jeg at han er generet af sin refluks og at han netop har problemer med syre der står og kører i spiserøret. Det er rigtig synd for ham og det skal man naturligvis forsøge at gøre noget ved.
Man behandler normalt med medicin og det han skal have hedder Losec eller Nexium. Det man behandler for er med latinske ord "Refluksesofagitis og/eller symptomatisk behandling af halsbrand og syreregurgitation ved gastroesofageal reflukssygdom".
Jeres læge vil måske ordinere medicinen, ellers skal I bede om at få en henvisning til børneafdelingen igen og så kan lægerne der undersøge ham og sætte ham i behandling.
Alt efter hvad problemstillingen er, vil man sætte ham i behandling mellem 2-8 uger. Enkelte børn har brug for længere tids behandling, men det skal ordineres og følges af lægerne, da der jo også er problemer med at give børn medicin ...
... gennem længere tid.
Medicinen virker som en base på den syre der dannes i maven, så syren ikke generer barnet i samme grad. Nogle læger vil ordinere ud fra de symptomer I beskriver, andre vil undersøge barnet ved f.eks. at tage en prøve af mavesyren eller analysere på evt. gylp der kommer retur, for at finde ud af, hvor meget syre barnet har og er generet af.
Det kan godt være at lægerne vil sige at han er for lille til behandling, både fordi han er præmatur men også fordi han jo stadig ikke vejer særlig meget ... Jeg kan ikke love jer, at man vil behandle, man vil naturligt skulle opveje fordele og ulemper.
Men igen, det er en læge der skal undersøge og vurdere jeres dreng - men det lyder helt relevant at I beder om dette. I vil jo også kunne spørge, hvornår man evt. vil behandle og tale med lægerne om den bekymring I har om, hvorvidt det kan påvirke hans spiserør og hans velbefindende generelt på sigt :)
Jeg håber ovenstående hjælper jer videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

