Annonce

Annonce

Svar: At falde i søvn selv - 9 mdr.


2. oktober 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kristina

Ligesom børn kan være afhængige af bryst eller flaske, når de skal sove, så kan børn også være afhængige af at være i forældres favn. Det er som du skriver slet ikke noget problem, så længe barnet falder trygt til ro i løbet af få minutter og derefter sover hele natten uden problemer. Det er først et problem, hvis barnet begynder at vågne hver time natten igennem og skal tages op i favnen, for at kunne sove videre ...

Jeres datter har allerede nu mange små opvågninger om natten, når hun sover. De fleste af os, både børn og voksne vågner mellem 10 og 20 gange på en nat, vi vender og drejer os, sparker dynen af, har brug for at få den på igen, putter os ind til vores partner, hvis vi har sådan en osv. og når vi har disse små opvågninger, så registrerer vi at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi videre, hvis noget er ændret, så vågner vi og søger det og sover så videre igen derefter.

Som jeg læser dit brev, så sover din datter godt om natten og kommer videre i søvnen uden at komme op i din favn gentagende gange og spørgsmålet er, hvad ritualer hun bruger der? Har hun en putteklud, nogle beroligende ord, hjælper du hende videre i søvnen med kærtegn, hjælper hun sig selv videre på en eller anden måde? Det hun/I bruger der, skal også bruges om dagen, når hun skal puttes.

Hvis hun ikke bruger en putteklud, så kan det være en god idé at introducere dette for hende nu. Det foreslår jeg, fordi du kan have den hos dig, når du sidder med hende og gøre den til en del af det at skulle sove. Den flyttes altså med fra favn og ned i sengen, så hun har den hos sig og forbinder den med at skulle sove. Den bruges også når hun er ked af det, skal trøstes og beroliges generelt.

Kluden har også den fordel at det minder lidt som at ligge i din favn. Når I eller du sidder med hende, så har hun jeres bluse, noget stof ved sit ansigt, noget hun kan holde fast i, dufte til og kender og kluden skal give hende det samme. Derfor kan kluden også være en t-shirt af jeres, eller det kan være en klud I sover med et par nætter, så den dufter ...


Annonce

... godt af jer :)

De fleste børn vil være mellem 12-18 måneder når de tager en klud til sig, men det vil være fint at introducere den for hende nu.

Derudover tænker jeg at I skal prøve at putte hende fra jer, før hun falder helt i søvn. Give hende flasken i jeres favn så hun via den finder fysisk ro (om dagen får hun et mellemmåltid om formiddagen i stedet og inden middagsluren kan hun overgå til at få lidt mælk af en kop en overgang) og så derefter prøve at lægge hende fra jer, ned hvor hun skal sove. I skal stadig være hos hende, hun skal mærke jer, I skal have hænderne på hendes krop, vugge hende stille med hånden på hendes hofte, holde hende i hænderne, evt. sige "shh-shhh" eller lignende, hvad I nu plejer at sige, for at få hende til ro og på den måde lulle hende til ro.

Hvis springet fra favn og ned i tremmesengen er for stort, så kan I forsøge at tage siden af hendes tremmeseng og koble hendes seng til jeres seng. På den måde vil I kunne putte hende i egen seng, men vil kunne være tæt ved siden af hende, når hun skal sove og stille og roligt så trække jer mere og mere, så hun tilsidst lærer at sove ved at I bare holder lidt i hånden og tilsidst er tryg ved at I bare er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I barnevognen kan det være lettere at nå hende, lade hende mærke jer, at I er der, vognen kan også trilles lidt frem og tilbage, når hun skal sove, så hun på den måde lære at sove uden at være i favn.

Det kan være en god idé at putte hende en lille smule senere end I plejer, så I først putter hende der, hvor I erfaringsmæssigt ved at hun normalt falder i søvn. Så den tid hun plejer at være i favn er væk og hun først puttes der, hvor hun er helt parat til at sove.

Og ja, så har du ret i at hun sandsynligvis meget hurtigt vil lære at tingene er anderledes hos dagplejer og det er ikke usandsynligt at hun der puttes uden favn, men hjemme stadig vil have brug for det. Især med den alder hun har lige nu og den udvikling hun går igennem, vil det være helt naturligt at hun søger ekstra fysisk kontakt og nærhed :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce