Annonce

Annonce

Svar: Mange daglige afføringer


3. oktober 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne

Planen for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud og det er godt at du er opmærksom på din datters indtag af frugt, da alt for meget frugt, naturligvis godt kan virke afførende.

Når børn har meget løs mave, skal man ud over at se på deres indtag af frugt, også vurdere deres indtag af søde ting, fedt og deres evne til at tygge og bearbejde den mad de spiser.

Sukkerholdige fødevarer - det kunne f.eks. være, hvis du puttede sukker på havregrøden om morgenen, så ville det være en god idé at fjerne dette - eller hvis du gav hende saft eller juice at drikke.

Fedtindholdet i maden skal stadig være højt. Det er vigtigt at du laver hendes grød med mælk og også med 1 tsk fedtstof, så grøden er energiberiget nok. Samtidig vil indtagelse af for fedtfattig kost hos børn godt kunne påvirke mave og tarm negativt.

Og så er det vigtigt at hun stadig får grød og mos og bløde fødevarer som hun kan tygge tilstrækkeligt. Hvis hun ikke kan tygge maden godt nok, vil den komme igennem systemet mere eller mindre ubearbejdet, hun vil ikke optage næringen tilstrækkeligt og vil få problemer med løs mave.

Jeg går ikke ud fra at du giver hende for meget sukker, for lidt fedt eller giver hende kerner og råkost, hun ikke kan kapere og derfor er min umiddelbare tanke, at det sandsynligvis vil ændre sig, i takt med at hun bliver ældre og får mere rigtig mad, ...


Annonce

... mere og mere fast føde.

Du kunne godt prøve at komme lidt ris i hendes grøntsagsmos, for at se om det kunne hjælpe lidt på maven. Godt kogte ris kan faktisk hjælpe lidt på maven.

Du kan også prøve at give hende en lille smule A38 (3,5%) eller lidt tykmælk - hun skal ikke have mere end ½ dl. når hun ikke er ældre, men lidt må hun gerne få. Acidophilus kan have en positiv effekt på maven og du kunne f.eks. prøve at give hende lidt af dette om formiddagen sammen med lidt frugtmos som topping, inden hun puttes til sin formiddagslur.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Banan kan virke lidt forstoppende, revne æbler er godt når man har diarré - hvor f.eks. svesker og blommemos virker mere lakserende.

Du kan også i en periode koge det vand hun drikker af en kop, så du på den måde skåner hendes mave lidt ekstra og så må du også gerne give hende en tvebak eller lignende at gumle på.

Men ellers tænker jeg, at det jo også er godt at hendes mave fungerer - så længe hun ikke har ondt i maven eller har konstante problemer med rød numse osv. på grund af hendes hyppige afføringer, så er det jo til at leve med. Hård mave, smerter og forstoppelse, det er svært at håndtere - så måske hellere lidt for meget gang i maven end at maven stopper helt, hvis man nu skal vælge ... eller? :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - og hvor dejligt at hun sover fra 22.30 til 05 - super!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce