Svar: Afvænning af amning
Kære Triste mor
Det er lidt usædvanligt at din datter accepterer at være væk fra brystet i 7 dage, derefter accepterer at putte sammen med dig uden at få bryst et par dage og så pludselig er det som om, at hun kommer i tanke om brystet igen ...
Jeg kan godt forstå at du er splittet, det ville jeg også være. For du har jo ret i at efter 14 dage uden brystet, så burde det ikke være nødvendigt at lægge til igen og atter starte amningen op - modsat, så lyder det jo til at være brystet hun vil have og måske vil hun acceptere at få brystet bare en gang i døgnet, hvilket I måske begge kunne leve med.
Jeg hælder nok mest til at du holder fast i at amningen nu er slut. Hun bliver jo også ældre og mere og mere bevidst og det bliver sandsynligvis ikke mindre svært at stoppe, om et par måneder ...
Men måske savner hun en substitut? Det lyder som om at hun har fået far i stedet for mor og det er jo også fint - men måske har hun brug for en bamse, en putteklud eller andet, som hun kan ligge og nusse næse, ører osv. med, noget som hun selv kan styre .. Det er jo netop fordelen ved en bamse eller klud, - at hun selv bestemmer behovet. Hun kan ikke styre dig, hvornår hun har brug for ...
... bryst eller ej, hun kan ikke styre om du er der, om far er der, men en sovebamse er der, når hun har brug for det, uanset om hun sover hjemme, bliver passet af en babysitter eller skal sove i institution.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de tager en bestemt bamse eller klud til sig og jeres datter har derfor alderen til dette nu.
Mit forslag er derfor at du holder fast i at brystet ikke længere er tilgængeligt, men at hun i stedet skal lære at bruge en substitut, en bamse, en klud eller hvad hun nu kunne tænkes at ville være glad for og lære at finde tryghed, trøst og ro ved dette - fordi det også vil hjælpe hende fremover :)
Og så skal du naturligvis sikre dig at hun ikke er syg eller har det rigtig skidt og af den grund søger dig ekstra meget lige nu. Der kunne jo være en fysiologisk forklaring på, hvorfor hun pludselig søger brystet så meget, at hun f.eks. har ondt og derfor søger tilbage til det, der normalt har været det mest tryghedsgivende for hende. Hvis hun er syg, har ondt eller andet, så skal dette naturligvis behandles og ikke med brystet, men hvad der nu er behov for - f.eks. medicin.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire