Brev:
Indlæggelse
Kære Helen.
Jeg har brug for et råd igen.
Min datter blev syg med feber for et par uger siden, og derefter fulgte en uge, hvor hun til sidst blev feberfri, men tilgengæld holdt op med at spise, drikke og tisse.
Det var noget værre bøvl, og vi kæmpede en del for at få hjælp til hende. Hospitalet ville ikke tage hende før vi havde prøvet at tvinge hende til at drikke med en sprøjte og hænderne på ryggen. Det prøvede vi et døgns tid uden det store held - det var meget ubehageligt for os alle! Til sidst blev vi indlagt (med ordene 'hvorfor er I ikke kommet noget før?'!), på det tidspunkt kunne jeg ikke rigtig komme i kontakt med hende længere, og hun var blevet helt som et lille dyr, der bare sad og kløede sig og lavede lyde.
Derfor kunne jeg ikke forklare hende noget af, hvad der skulle foregå af stikkeri og fastholde, så det var selvfølgelig også en voldsom oplevelse.
Hun blev pumpet fuld af væske, og kom noget til sig selv, men var selvfølgelig fortsat udmattet og bange. Vi var indlagt 3½ dag (sidste uge).
Efterfølgende har hun næste ikke villet indtage væske, og når hun gør, ...
... så sviner hun meget med det. Umiddelbart er den bedste strategi at ignorere det helt, så kommer der trods alt lidt indenbords.
Til gengæld går det helt amok med mad. Hun spiser og spiser og spiser næsten al den tid hun er vågen, og på den måde kommer væsken selvfølgelig også ind. Men jeg er lidt bekymret - skal vi bare lade hende gøre det? Hun er ikke nogen tyk pige (12,8 kg. ved indlæggelse, 15 normalt - hun er ca. 100 cm.). Men hun skal selvfølgelig ikke blive ved på den her måde?
Hun elsker normalt at spise og drikke, og min fornemmelse er, at der ligger rigtig meget tryghed i det at kunne putte noget i munden igen...
Hun piver rigtig, rigtig meget, og verden bryder sammen hvert andet øjeblik for hende - hvis hun fx skal have strømpebukser på og ikke vil. Jeg prøver at rumme hende og kun tage de allermest nødvendige kampe med hende, det virker rigtigst nu.
Hvad tænker du?
Kan jeg bare lade hende spise løs?
Er det ok at ignorere det med væsken, så længe hun tisser og spiser frugt?
Kan jeg gøre mere for at rumme hende?
Mange tak på forhånd
Fra træt, nygravid, bekymret mor:-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!