Brev:
Bange for spøgelser

Hej Helen
Vores store pige er lige blevet 4 år.
Hun har haltet bagefter i udvikling og er blevet udredt af PPR fordi hun har nogle kontaktvanskeligheder og har svært ved at lære sprog. Efter hun er blevet færdigudredt er hun flyttet til en børnehaveplads i en specialgruppe for ca 2 måneder siden og har udviklet sig helt enormt ikke mindst sprogligt. Så det er dejligt.
Hun bliver ikke destruktiv eller frustreret som tidligere og hendes sprog er blevet markant bedre. Nu kan hun så give udtryk for det, som hun tænker på og det er helt uvant for os, men selvfølgelig en god ting.
En ting hun siger er at hun gerne vil være voksen og lige så høj som mor og far. Så vil hun gå i skole, lære at snakke og lave mad. Og så skal hun ikke sove alene, siger hun. Hun har meget svært ved at falde i søvn om aftenen. Hun siger at der er spøgelser, når der er mørkt og det hjælper ikke at lade lyset brænde. Hun bliver stadig bange.
I lang tid har vi gjort det at hun måtte falde i søvn på sofaen eller i vores seng og så blive båret i seng. Det har været en aftale som hun har været tryg ved. Men nu vågner hun enten når hun bliver flyttet og bliver bange for at komme ned til spøgelserne eller også vågner hun i løbet af natten ...
... og vender tilbage til vores seng eller sofa. Kan vi gøre noget for at hjælpe hende til at tro at hun ikke behøver være bange?
En veninde foreslog at hun fik en legetryllestav med i seng til at "forsvare" sig mod spøgelserne, men så anerkender vi jo samtidig at de findes, på den anden side kan jeg godt se at det kan være en god strategi at lære hende at være tryg gennem leg.
Hun har en lillebror på 9 måneder. Ville de have gavn af dele værelse (måske først når han bliver en lille smule ældre og får en mere stabil rytme?)
Netop fordi hun har haft så meget knald på sin udvikling i løbet af det sidste år og særligt her på det sidste tror vi også det gør at hun er ekstra tryghedssøgende. Hun drømmer meget og taler i søvne. Iøjeblikket er det ikke mareridt som hun vågner skrigende op fra - det er mere som om hjernen bare arbejder på højtryk med at begribe og forstå. Og nu hvor hun endelig har fået sprog, står munden aldrig stille, så det er ikke længere muligt som en sidste udvej at ligge os ind i sengen sammen med hende. Det bliver simpelthen bare 20 spørgsmål til professoren i stedet.
Hvordan kan vi hjælpe hende med at geare ned tankemæssigt og finde ro til natten? Og hvad gør vi med de spøgelser?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.