Annonce

Annonce

Svar: Øget stimulering af sproget


5. oktober 2010

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Susan

Børns sprog stimuleres af at vi taler med vores børn. Ikke kun taler til dem, men taler med dem. Det betyder at vi skal have en fælles opmærksomhed..

Den fælles opmærksomhed består i at vi retter vores blik på en genstand, et billede eller noget andet, på samme tid og så taler vi sammen om det vi ser på - man kan sige at der opstår en kommunikativ treenighed mellem barnet, den voksne og genstanden.

Det er vigtigt for at barnet kan lære nye ord, at barnet ved præcist, hvad det er man taler om. Barnet skal kunne se den ting man som voksen beskriver og lære at koble ordet til netop den ting. Samtidig kan genstandens detaljer så beskrives og forklares og barnet lærer på den måde nye ord. Det kan være at kigge på en bold, tale om at bolden er rund og vise hende at bolden kan trille. Det kan også være en bil, bilen siger wwrrr, døren kan åbnes, bilen kan køre og bilen er blå.

Det er en god idé at tale med hende om hvad I ser i hverdagen, når I f.eks. går tur, er oppe at handle og lignende og så også vise billeder af det samme, læse om det i bøger, når I kommer hjem.

Børn lærer normalt ord i en bestemt rækkefølge af kategorier:

1. Dyrelyde (miav, grrr, vov)
2. Leg og rutiner (f.eks. ord koblet til bad og skulle sove)
3. Mennesker (mor, far, navn på søskende)
4. Legetøj (dukke, bamse)
5. Mad og drikke (tørstig, vand, mælk)
6. Legemsdele (næse, mave, navle)
7. Dyrenavne (hund, kat, and)
8. Transportmidler (bil, bus, cykel)

Når børn er omkring 2 år som din datter, så vil de ofte have et godt ordforråd på 100-150 ord og vil begynde at kombinere disse ord til små sætninger. Det kan være "mig ned", "blå bukser", "stor bil", "mere mælk" eller lignende. Derudover vil barnet kommunikere med fagter og mimik - ryste på hovedet, pege, se vred ud osv.

Stadig er det vigtigt at bruge mange ord, når I taler sammen og vise barnet hvad du mener. Hvis du taler om at hamre noget, så vis hvordan du gør imens du siger "hamre" så barnet kan se hvad du mener. Hele ...


Annonce

... tiden hjælpe barnet ved at koble det du siger, med en fælles genstand, så barnet ved, hvad det er du taler om og får sat ordene på.

Gentag også hvad hun siger, så hun hele tiden føler sig forstået og byg gerne nye ord på. Hvis hun f.eks. siger "bil stærkt" så kan du sige "ja bilen kører stærkt" - hun bliver bekræftet, du forstår hende og det er dejligt at tale, når man bliver forstået og hun får lidt flere ord sat på sine sætninger.

I alderen 2-2½ år vil børn begynde at kombinere flere ord og vil begynde at lære de grammatiske regler. F.eks. at der er forskel på om "pigen klapper hunden" eller om "hunden klapper pigen" ... Også ord som beskriver handlinger dukker op i sproget nu - hamre, save, sy, svømme, løbe, hoppe osv. Og barnet begynder også at bruge ord, som beskriver følelser - elsker, hader, dum, sød, driller mv.

Omgivelserne tales der mere og mere om, vejret, - det regner, det sner, solen skinner, det blæser, det er varmt, det er koldt osv. ligesom barnet begynder at forstå flere farver og også begynder at kunne små tillægsord som f.eks. forskel på lille og på stor.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Prøv at variere dit sprog så meget som muligt, når du taler til hende, så hun hører og får et mere varieret ordforråd.

Læs masser af bøger, syng masser af sange, gerne sange med fagter og hvor man kan danse til - det kan være "mon du bemærket har", "hjulene på bussen" og "med hænderne siger vi klap" osv.

Du kan købe bøger, hvor der er et stort billede i midten fyldt med ting eller et emne som hun kender fra hverdagen. I en ramme uden om det store billede er så enkeltstående billeder, som også findes på det store billede - men som man skal lede lidt efter. Denne type af bøger er rigtig gode, fordi I først kigger på det lille billede i bogens kant, taler om det og så leder I efter det, på det store billede. Det giver en lille succes af finde billedet og samtidig får I talt om noget af alt det I ser.

Håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke med hende :) God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce