Annonce

Annonce

Svar: Søvn igen igen - 13 mdr.


6. oktober 2010

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Der er hos jer sandsynligvis tale om en blanding af både øreproblemer og aldersmæssig udvikling, som årsag til at jeres lillebror vågner midt om natten ... og spørgsmålet er om der er så meget at gøre ved det, om ikke tiden er nødt til at arbejde lidt for jer ...

Du fortæller at han er begyndt at rejse sig og gå rundt og det er rigtig dejligt. Men det betyder at han naturligt har svært ved at finde fysisk ro og det betyder også at han drømmer mere, fordi han oplever verden større nu. Alt hvad han oplever om dagen skal jo bearbejdes i drømme om natten og det kan sagtens være drømmeaktivitet, som gør at han lige nu vågner og har svært ved at sove videre.

Samtidig er han stadig så lille at han ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig - de fleste børn begynder først at udvikle denne bevidsthed omkring 16 måneders alderen og indtil da, føler de sig forladt og alene, når mor og far forsvinder ud af syne. Han forstår ikke at I er i soveværelset og han på værelset, det skal han først til at lære ...

Det er prisværdigt at du ligger hos drengene om natten på en madras på gulvet ... Er det nødvendigt tror du? Han sover jo ikke alligevel, så måske kunne du ligeså godt ligge i din egen seng og så gå ind til ham, når han vågner, berolige ham og putte ham igen og se om han så selv kunne falde i søvn ...

Visheden om at storebror er der og at han på den måde ikke er alene, har han nok ikke endnu og selvom det er trygt og godt at lade dem sove sammen, så går der nok nogle måneder endnu, inden du vil mærke effekten af dette fra lillebrors side - storebror nyder det dog og det er super!

Vil lillebror vække storebror ...


Annonce

... eller er den ældste så bevidst om at det 'bare er lillebror der rumsterer rundt' at han vil sove fra det? Det er også en overvejelser du skal gøre dig, i forhold til, hvorvidt du behøver være hos dem om natten.

Dræn i ørene og øreflåd - og årstiden er imod jer ... Det er godt at I taler med ørelægen og fint at I giver smertestillende, for roligere nætter. Lad også hovedgærdet være eleveret, så han ligger højere med hovedet ...

Giv ham lidt kogt vand eller lidt kamillete eller lun mælk at drikke, for at se om det kan dæmpe irritationen i hans slimhinder og gøre at han hurtigere falder til ro og sover videre ...

Han sover ikke for meget, puttetidspunkter ser fine ud, han er begyndt kun at sove en lur dagligt osv. Alt virker fint ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han er ekstra tryghedssøgende på grund af sin udvikling og det er helt normalt og han kan også godt have en periode, hvor han om natten ligger og holder øje med dig, for at sikre sig at du ikke forsvinder fra ham, fordi han jo ikke har dig i hverdagen, han passes jo nu i dagpleje - uden helt at forstå, hvor du er, når du går ...

I kunne prøve at lege lidt gemmeleg i løbet af dagen, for at lære ham at du stadig er der, selvom du ikke kan ses. I kan tage storebror med i legen, gå efter lyden osv. netop for at give lillebror bevidstheden om at man kan kalde på hinanden og derfor ikke er helt forsvundet ...

Hvorvidt øreproblemer vil være tilfældet hos barn nummer tre - det tør jeg ikke sige. Det synes jeg du skal prøve at spørge jeres ørelæge om ... :)

Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, selvom jeg ikke kan komme med nogen guldløsning til jer i dag ...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce