Svar: Søvn i løbet af dagen - 8 mdr.
Kære Camilla
Dejligt at høre at det går så fint fremad med storebror :)
Med hensyn til Clara, så er det faktisk meget normalt at børn netop i 8-10 måneders alderen ikke vil sove særlig meget om dagen, gennemsnitligt sover mange børn faktisk kun 2½ time samlet dagen igennem og det betyder at nogle børn altså sover lidt mindre og andre lidt mere ...
Det handler om at børn netop i denne alder har lyst til at opleve og udforske verden rigtig meget og derfor ikke 'har tid til at sove' eller ikke vil 'sove tiden væk', de vil opleve, bruge sig selv både motorisk og mentalt og så længe hun trives, udvikler sig, virker glad og tilfreds, ja så skal I ikke være bekymrede, det er ganske givet en ...
... periode :)
Hendes plan for dagen ser fin ud og hun sover rigtig godt om natten - sover ofte fra kl. 19-19.30 til næste morgen tidlig kl. ca 7 - det lyder meget meget fint, det svarer jo til ca 11½-12 timers nattesøvn og derudover får hun så ca 2 timer i løbet af dagen og nogle dage måske lidt mindre. Igen problemer, det lyder helt alderssvarende og ikke som om at hun mangler noget :)
Så selvom I synes at hun ville have godt af at sove lidt mere om dagen, så må I tro på at hun får den søvn hun har behov for lige nu. Hun sover når hun er træt og vågner, når hun ikke har brug for at sove mere - hun er aktiv, udvikler sig godt. Hun trives :)
Håber I har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

