Brev:
Mange timers søvn bagud!

Hej Helen
Vi har en dejlig datter på 20 mdr. Men har haft problemer med hendes søvn altid. Nu er vi ved at være så nedslidte, at vi snart ikke ved ud eller ind. SUK!
Hun har haft en hård start på livet. Kom for hurtig ud og har været ved kiropraktor 4 gange da hun var helt lille. Ville ikke sove og ville ikke dreje hovedet. Hun havde ondt. Skreg og skreg i tre til fire timer hver eftermiddag/aften. Men det hjalp med kiropraktor.
Senere fik hun store problemer med maven, da jeg ikke kunne amme mere. Vi baksede med movicol og lactulose. Det var så synd for hende. Da hun var ca. 5 mdr havde vi en lang periode hvor hun var dybt ulykkelig over at skulle sove om aftenen. Ville godt sove i barnevogn men ikke om aftenen. Vi prøvede alt, men efter flere lægebesøg, fandt vi ud af at hun havde væske i ørerne. Behandling af dette hjalp (ingen dræn). (har siden skiftet læge!!) Men det er som om at det sidder i kroppen af hende, at det med at sove hele natten findes ikke.
Vi har i lang tid kunnet putte hende begge to, hvor det kun tager ca. 10 min. dog er der indimellem dage hvor det tager 1 -11/2 time. Vi giver hende stadig en 150 ml alm. lun mælk i flaske og det synes jeg jo ikke burde være nødvendigt, men vi gør alt for at springe hvor hegnet er lavest. Efter flaske sidder vi lidt med hende og så falder hun i søvn, hvis alt går godt. Hvis ikke, sidder vi hos hende på værelset og siger sagte hun skal sove, men det ender altid med at vi skal sidde med hende flere gange indtil hun sover.
Hun har ...
... altid været meget aktiv og dygtig trods hendes hårde start. Kravlede ved 6 mdr. gik ved 11 mdr. og er dygtig til at fortælle og sige mange ord allerede. Har dog haft periode hvor hun klynger sig til dagplejemor når der var besøg og har været meget mor og far syg.
Sover ca 11/2 til 2 timer i dagpleje og kommer i seng ca 19.30 hvor hun er træt. Vågner tre fire gange i løbet af natten og vi skal ind og have hende op og vugge lidt inden vi kan lægge hende igen. Dog er det sikkert at den sidste gang kan hun kun sove videre hvis vi tager hende ind imellem os. Hun moser rundt hele natten og man får ikke lukket et øje, men det hører vel alderen til.
Indimellem har hun nætter hvor hun ikke vil sove igen. Så vil hun fortælle og lege og står ud af vores seng. Så går der som regel to timer før vi igen kan putte hende på hendes værelse med lidt lun vand i flaske. Så er kl måske blevet 3 om natten.
Vi har sågar sat en ekstra seng op, så mor og far ligger langt fra hinanden for at få bare lidt plads til at sove lidt. Vi har en søn på 8, som indimellem har brug for en plads under dynen, så plads er der ikke meget af.
Men hvad gør vi?
Håber du kan guide os til at få hende til at sove i hendes egen seng og hele natten. Det går ud over vores overskud og værst af alt, det går ud over børnene i sidste ende. Jeg har læst din bog med god vejledning, men kan ikke greje, hvad vi kan gøre anderledes. Synes jo hun passer ind i det daglige mønster med hendes alder.
Håber på din hjælp
Venlig hilsen
Chris og Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.