Svar: Mange timers søvn bagud!
Kære Chris og Tina
Det er helt naturligt at jeres datter har et stort tryghedsbehov, når hun skal sove. Børn har i 18-20 måneders alderen en periode, hvor de ofte har svært ved at sove og ofte også vågner og græder, nogle sætter sig ligefrem op og skriger, om natten. De har ofte brug for fysisk kontakt og nærhed for at sove. De virker ofte generelt lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksnes ben, virker måske lidt mere morsyge end tidligere og har ikke helt samme mod på omverdenen som de tidligere har haft.
Dette er helt naturligt for deres udvikling og er en fase de skal igennem. Det handler blandt andet om at de rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. De går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for dem. De oplever verden stor og får en bevidsthed om at noget kan være farligt - de får således lidt mere farefornemmelse end de tidligere har haft.
Jeres datter oplever, at hun kan slå sig, når hun løber og falder, at hun kan klatre op, men hun kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra hende osv. Hun oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til hende i løbet af dagen, hun hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder I fast i hende, når hun f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børn giver mere modstand, - de skubber til hende, tager legetøjet fra hende osv. Det er altså altsammen en spirende farefornemmelse der begynder nu - verden er ikke bare sjov og ballade ...
Hun har brug for at I hjælper hende med at finde ro om aftenen og det vil være rigtig godt, hvis I kunne putte hende i seng, sidde hos hende og give hende lidt ekstra kontakt og nærhed, så hun mærker at I er der for hende og bruger tid på hende.
I kan sidde og læse en historie, hvor hun ligger i sin seng imens, rejser hun sig kan I sige stille "læg dig ned skat", så hun selv begynder at lægge sig, I er der, I betrygger osv. så hun føler sig helt rolig og tryg, I viser hende ...
... billederne i bogen og taler stille med hende - men hun ligger i sin seng og lærer at det er der hun nu skal finde roen og falde i søvn.
Tal også med hende om dagen og alt hvad der er sket. Hun har en masse tanker og alt det hun oplever, det hun vil fortælle, dele med jer osv. det kører rundt i hendes lille hoved - hun har kort og godt tankemylder og svært ved at få det ud. Vi kender det jo fra os selv, når hovedet er fyldt med tanker, så kan vi ikke slappe af, så kan vi ikke falde i søvn.
Jeg tænker derfor at I måske skal forsøge verbalt at tale lidt om alt og ingenting ... hjælpe hende med at få bearbejdet alle de tanker der myldrer rundt inde i hendes lille hjerne. Hjælp hende med at sætte ord på alt hvad der er sket i løbet af dagen, hvad I har lavet, hvad hun har oplevet.
"I dag da vi stod op, fik du morgenmad ... så legede du med ... det var så sjovt ... så faldt du og slog dit knæ - AV!...." osv. Sæt ord på tingene, både de sjove og det mindre sjove, så hun får lidt af oplevelserne bearbejdet.
Tal med hende om at hun skal sove og hvorfor hun skal sove, naturligvis på et niveau hvor hun kan være med. Det kan være at sige godnat til hendes tæer, hendes mave, hendes ører, hendes øjne osv. så hun bliver helt afslappet og træt og så hun er helt fri for tanker (og bekymringer), når hun skal lægge sig til at sove.
Og så skal I naturligvis overveje om I skal blive hos hende eller om I kan gå frem og tilbage. Det vil sige putte hende, kærtegne, berolige osv. og så gå kortvarigt ud og komme tilbage igen, betrygge, berolige igen og igen - det afhænger helt af hvordan hun reagerer på det. Hvis hun er inde i en periode, hvor det er lidt utrygt at I går - så skal I naturligvis blive og holde lidt i hånden. Men hvis hun opfatter jeres tilstedeværelse som underholdning og sjov og putningen trækker ud fordi hun hellere vil lege end at sove, så kan det være fint at gå - I skal her så være sikre på at puttetidspunktet er rigtigt ...
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

