Svar: Stop med natflaske
Kære Jette
De fleste børn vil i 11 måneders alderen stadig få 2 flasker i døgnet og i 1 års alderen trappes så ned til 1 flaske dagligt. Dette gøres netop ved at trappe ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære den ene flaske.
Det er ofte flasken inden putning om aftenen der forsvinder sidst og her vil det være rigtig godt at indføre en godnatgrød som en del af hendes putteritual. Så hun f.eks. får aftensmad kl 18 og så tilbydes en portion grød i køkkenet kl. 19-19.30 hvor hun plejer at få sin flaske og herefter får hun så børstet tænder og kommer i seng.
I stedet for flasken skal hun have et nyt ritual og det kan være at sidde med hende, synge lidt, læse lidt historie eller lignende og lulle hende til ro, så hun i første omgang naturligt kommer helt væk fra sin flaske og bliver i stand til at finde roen på en ny måde. Og et nyt ritual vil ofte også indebære en putteklud eller en sovebamse, altså noget nyt som substitut for både flasken, men også for mor og far.
I takt med at børn bliver ældre, skal passes ude og vænnes til at være væk fra mor og far, vil mange børn have glæde af at blive puttet med en sovebamse eller lignende. Det er som sagt en substitut for forældrene og styrken ved at have noget at putte sig med er, at det er barnet selv der bestemmer behovet. I takt med at jeres datter skal lære at sove uden at få flaske, vil det ofte være fint at introducere en putteklud eller andet, som hun føler tryghed ved.
Stille og roligt skal hun jo så gerne begynde at kunne blive puttet direkte i seng efter grøden og hvor I sidder ved siden af sengen, stadig ...
... puttet med en sut, en bamse eller lignende og hvor I så synger samme sang eller læser en lille historie og hun falder så roligt i søvn.
Alt efter hvor gammel hun bliver, når I vil stoppe helt - 12, 14, 15 måneder ... vil hun godt kunne inddrages i flaskestoppet. Måske kender hun ordet slut. Måske gestikulerer du med dine hænder for at signalere slut - når mælkekartonen er tom, når tallerkenen er tømt for mad osv. Måske bruger du allerede det at smide i skraldespanden som en måde at vise at noget er slut, noget skal ud, kasseres.
Denne rutine må du gerne overføre på flasken, tage hende med i processen og smide flaskesutterne ud, fortælle at det er slut, når hun beder om flasken og så tilbyde et alternativ. På et tidspunkt er sutterne alligevel mørnede og der skal købes nye og det skal du så lade være med :) Så slå ud med armene, gestikuler og sig "slut" og tilbyd så et alternativ som en kop mælk og en godnatsang og en puttebamse i stedet for :)
Koppen med mælk kan være en midlertidlig overgang fra en fuld flaske der trappes mere og mere ned og tilsidst kan hun nøjes med at få lidt mælk af en kop ... og tilsidst kan den helt undværes eller være en tår vand i stedet, også af hensyn til tænderne, hvis hun f.eks. har det bedst med at få lidt at drikke inde i sengen imens I læser eller synger lidt for hende.
De fleste børn vil ret hurtigt acceptere at få et nyt godnatritual i stedet for flaske, hvis ritualet gøres ligeså hyggeligt og hvis du forinden har sikret dig at hun føler sig mæt, fordi hun har fået en godnatgrød at sove på :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

