Brev:
Snart 2 år og går ikke

Hej Helen.
Min datter på 23 måneder kan stadig ikke gå. Hun tog godt nok sit første skridt for en par uger siden. Men så fik hun feber, og har nu igen svært ved at holde balancen uden støtte. Jeg håber dog og tror på, at det kommer inden hendes to års fødselsdag eller kort tid efter.
Da hun var 3 - 4 måneder opdagede sundhedsplejersken, at hun var meget slap i armene, og at hun ikke hjælp til, hvis hun prøvede at trække hende op i armene. Hun førsøgte heller ikke at løfte hovedet, men græd som pisket, når hun blev lagt på maven.
Sidan da har hun gået til fysioterapeut. Jeg havde hende til kiropraktor, da hun var 6 måneder. Det hjalp, og hun begyndte at støtte med hænderne under hovedet, som hun også var begyndt at løfte.
Da hun var 8 - 9 måneder, blev hun undersøgt gennem diverse blodprøver hos hendes egen børnelæge samt en MR-scanning på Rishospitalet i København. De fandt intet galt med hende. De konkluderede, at problemerne skyldtes lav muskeltonus.
Siden er det gået støt men langsomt fremad. Hun sad selv 9 måneder gammel. Hun begyndte så småt at kravle 15 måneder gammel. 18 - 19 måneder gammel begyndte hun at rejse sig op ved stuebordet. Men det var tydeligt, at hendes ben syrede fuldstændigt til, og at det var meget ubehageligt for hende, da hun ikke havde kræfter til at sætte sig stille og roligt ned. Langsomt har hun fået flere kræfter, og da hun var 21 måneder tog hun nogle skridt, mens vi holdt hende i begge arme.
Ud over de motoriske ...
... problemer, har vores datter fødevarerallergi. Hun kan ikke tåle hvede, mælk, æg, fisk og havregryn. Hun skal derfor have specialkost og skiller sig også ud fra de andre børn på den måde. Da hun begyndte at bruge sine arme, var det første hun gjorde at kradse sig mere eller mindre til blods. Men i dag har vi styr på hendes allergi, og hvilke cremer vi skal bruge, så eksemen er under kontrol.
I et år fra hun var 6 til hun var 18 måneder vejede hun det samme og tog slet ikke på - 8,5 kilo. Hun voksede dog. Det viste sig senere, at hun havde jernmangel. Jeg havde ellers troet, at hun fik behovet dækket gennem den profilac, vi giver hende som erstatning for mælk. Siden har hun fået jerndråber og har taget på igen. Hun vejer nu 10 kilo.
Vores datter kom desuden til verden under en meget hård fødsel uden vand i halvandet døgn. Hun havde for lavt blodsukker i 11 dage, og var indlagt med de for tidligt fødte børn, selvom hun kom til verden dagen før termin.
Mit spørgsmål efter denne meget lange forhistorie er:
Hvilken betydning tror du på sigt, at det kan have for min datter, at hun er bagud med motorikken (med at gå) og også på andre punkter adskiller sig fra sine jævnaldrene?
Hun er glad for de andre børn, og de er glade for hende. Men hendes motorik giver nogle begrænsninger mht. at deltage i legen. De andre børn er meget stærke i forhold til hende, og hun kan meget hurigt opleve, at det bliver for voldsomt, og vil så hellere nøjes med at kigge på.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.