Brev:
Urolig søvn om natten - 4 mdr.

Hej Helen
Tusind tak for dit hurtige og grundige svar, det hele giver pludselig meget mere mening. Jeg har dog stadig nogle undringer som jeg gerne vil dele med dig, derfor skriver jeg igen.
Siden jeg skrev til dig sidst har Noahs nattesøvn ændret sig således, at han ikke længere græder hjerteskærende efter sutten, men mere kallende, som når han ellers har et behov han giver udtryk for. Det er naturligvis skønt, idet han så ikke virker ked af det.
Jeg har købt og læst din bog, den er super god, og for at få overblik over hans sovevaner, har jeg skrevet rytmen ned den sidste uge.
En typisk nat ser således ud:
19.30: puttes og sover m. sut
20.15: vågner sut-putes
21.00 vågner sut
00.15 vågner sut, puttes (har svært ved at falde i søvn igen, kan ikke finde ro, taber sutten efter 5-10 min, og skal have den igen og puttes igen på siden med dynen igen og igen) sover kl 1.00
2.00: vågner er sulten og ammes, har svært ved at falde i søvn igen. Sover mens han bøvses og vågner ligeså stille op når han ligges i vuggen igen. Skal have sut x gange ligesom tidligere.
05.oo vågner sut, urolig, ammes i min seng liggende, Noah bliver liggende, sover ca 05.45
06.30 vågner vi står op.
Jeg har de sidste dage forsøgt at ændre hans sovevaner om dagen, hvilket du også foreslog, således at jeg er sikker på at han er træt nok til natten. Jeg føler også, at Noah gerne vil sove, men har svært ved det.
Du skriver at han måske har svært ved overgangen fra de forskellige søvnfaser og når jeg observerer ham og tænker efter fra tidligere, ja så er det som om at det er meget svært for ham at sove den lette søvn. De gange hvor han om natten har sovet godt og og lange stræk, der har han ...
... netop sovet let på den måde at han lyder til at sove uroligt og mere uregelmæssig vejrtrækning, men han vågner ikke op.
Her er det lige at jeg skal sikre mig, at det er her du mener, at tiden vil arbejde for os og han vil få lettere ved de overgange med tiden ?
Når han ved midnatstid f.eks har så svært ved at falde hen igen og taber sutten og roder rundt mm, har jeg ikke indtryk af at han er sulten, men jo mere han døjer med at sove, jo mere mærker han måske, at han også godt ku spise lidt, derfor ammer jeg ham nogle gange her, er det en dårlig løsning, vane.?
Har ofte erfaret at når han sover godt, så har han først brug for mad ved 3-4- tiden.
Tror du at denne "krise" med at han taber sutten og skal have den efter 5-10 min og roder rundt, er tydelig tegn på at han har svært ved overgangen mellem de forskellige faser? eller er den endnu et søvnproblem, nemlig sutten, som han måske er blevet alt for afhængig af?
Håber at du kan forstå mine undringer og analyser af han søvn, det hjælper utrolig meget på frustationerne, at forstå hvorfor han har det sådan, og dermed blive bedre til at hjælpe ham bedst muligt.
Lige et helt andet spørgsmål. Når jeg begynder at give grød til Noah og han kan spise en hel portion, skal jeg så stadig amme ham bagefter?
Angående sygdomme så har han ingen kendte, men han er født med noget de kalder blødt brusk i luftvejene, som gør at han snøvler noget indimellem og specielt efter en forkølelse, men øre-næse-hals lægen siger at han vokser fra det. Kan det have betydning for søvnen, uroen eller behovet for sutten?
Tusind tak for en super brevkasse, er så glad for at jeg tilmeldte mig og kan nyde godt af alt din viden.
Venlig hilsen
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt