Annonce

Annonce

Svar: Flaske om natten, part two


10. oktober 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Det er i hvert fald ikke din mand, der er skyld i jeres drengs natlige uro :) Det kan godt være at Felix sover bedre, når I to deler dobbeltsengen, men det handler nok mere om at han nyder pladsen og kan trille og bevæge sig lidt mere og du på en anden måde kan lægge hænderne på ham og give ham ro ...

Men det handler helt sikkert om alder og udvikling, det handler helt sikkert om behov for ekstra tryghed og at flasken er en stor del af dette og så handler det ganske givet også om at hans indtag af mad skal sættes op og behovet for mælk generelt skrues ned ... Og dertil kommer jo at han har været syg, det lille myr, og nye gode søvnvaner kan ikke skabes under en sygdomsperiode. Sygdom ødelægger mere end det gavner.

Det lyder på mig som om at I har fjernet hans flasker og sat en putteklud i stedet samtidig med at I så har øget hans behov for mælk om dagen ved at indføre to flasker der ... Det er ikke det jeg har sagt ... Anbefalingen gik på at I skulle skrue hans indtag af mælk i hver flaske ned, så han fik mindre og mindre samtidig med at puttekluden blev indført og stille og roligt kunne overtage og flasken så undværes ...

Han skal ikke have flaske om dagen - han skal have mere rigtig mad og afhængigheden af flasken skal netop trappes ned, først om dagen og siden om natten, hvilket jeg også har beskrevet i mit tidligere svar. De ritualer I indfører om dagen skal følge med og også bruges aften og nat ...

Jeres dreng skal ikke ligge og græde i flere timer, så skal I naturligvis give ham flasken, men sørge for at han ikke fylder sig med mælk, men får den som trøst og stille og roligt kan den også erstattes af en sut i stedet, så han får sit behov for det at sutte dækket, men altså ikke ...


Annonce

... få mælk i maven. Det er vigtigt at mængden af mad om dagen sættes op i takt med at indtaget af mælk skrues ned om natten.

Jeg sender dig her en plan for dagen, som den kan se ud til et barn på 10 måneder:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller lignende. Suppleres gerne med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, vand af kop.

Middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, moset banan eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris og pastaretter, som boller i karry, ris med sur-sød-sovs, risotto, pasta med kødsovs, lasagne. Frikadeller af kød eller fiskefars, laks fra ovnen, rødspættefilet osv. Almindelig børnevenlig mad der smager af noget og der skal være både mad i stykker og moset mad. Kartofler kan moses med sovs og gives med ske, og frikadellen gives i stykker ved siden af. Vand eller mælk af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten gives flaske igen.

Han har brug for at få ca 400ml mme dagligt indtil han er 1 år. Det betyder at hvis du giver ham 2 flasker med 200ml i så er han dækket ind. Bruger du også mme i hans grød, så kan han få lidt mindre i flaskerne og er stadig dækket ind.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce