Annonce

Annonce

Svar: Klar til skemad - hvad synes du om min plan?


10. oktober 2010

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder umiddelbart som om at Rebecca ikke er helt klar til skemaden og jeg synes faktisk du skal holde pause i 3-7 dage. I stedet for skemaden kan du så give hende lidt i hånden hun kan sidde med og sutte på, det er naturligvis begrænset, hvor meget du kan give hende, når hun er under 6 måneder, men lidt agurk eller lidt frugt som du holder og hun så sutter på vil være helt fint.

Netop det at få lidt at sutte på, vil give hende fornemmelsen af at det at spise forbindes med noget dejligt og at det at putte noget i munden kan smage godt og være en god oplevelse, hvor hun lige nu lyder til at synes at det ikke er så rart.

Så prøv at holde pause et par dage og brug dine fingre til at give hende lidt som hun kan sutte på, det vil være rigtig fint og så gør det stille og roligt, så det virker hyggeligt for hende :)

Planen for dagen ser ellers fin ud og er en plan som du skal forsøge at følge stadigvæk. Hun er ikke en pige der drikker store mængder mme og derfor skal hun naturligt igang med skemaden igen, men du får ikke noget ud af at presse hende, hun bliver bare frustreret og vil så lukke munden mere ... og det er der ikke nogen idé i ...

Når du starter op med skemaden igen så prøv med andre typer af grød og mos, for at se om der er noget hun bedre kan lide end andet. Brug gerne lidt frugtmos som topping på grøden så hun får lidt ekstra sødme den vej og prøv også med andre grøntsager - nogle børn finder kartoffelmos kvalmende, så prøv med mos af gulerod, squahs, blomkål i stedet. Du kan også prøve at købe ...


Annonce

... færdiglavet grød og mos til hende, måske hun bedre kan lide dette og det er helt okay, hun skal nok lære at spise den hjemmelavede mad også :)

Fordelen ved de færdiglavede produkter er at du kan lave meget lidt af gangen og der går således ikke så meget til spilde. En hjemmelavet grød kan dog holde sig et døgn i køleskabet.

Og ja, du skal starte med skemaden senest når hun er 6 måneder gammel. Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til at hun vågner omkring midnat, så skyldes det måske at hun har brug for lidt ekstra mælk her og du kan prøve at give hende en flaske sen aften før du selv går i seng, for at se om hun så vil sove bedre og uden opvågning. Hun vil sandsynligvis kunne spise den i søvne ... det er et forsøg værd :)

Ellers kan det også handle om at hun vågner fordi hun drømmer og har brug for at blive beroliget og hjulpet videre i søvnen.

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce