Svar: Intelligens og opmærksomhed
Kære Camilla
Det er svært at sige noget om, hvorvidt Isabella et et barn med særlige forudsætninger - måske har du ret og du skal naturligvis støtte hende alt det du kan, men hun er stadig ikke ret gammel og man er nødt til at se hvad tiden bringer ...
Børn med særlige forudsætninger eller det der også kaldes "Gifted Children" vil naturligt fra de er ganske små være særligt bevidst og opmærksomme. De virker ofte meget aktive, de er meget observerende, de lærer ting meget hurtigt og de virker ofte til at have en rigtig god hukommelse. De vil ofte lege med netop puslespil, tal og labyrinter før deres jævnaldrene når dertil og er i stand til at finde løsninger på problemstillinger, som man ikke vil forvente af deres alder.
Så ja - Isabella lyder til at være rigtig god til at lægge puslespil, men netop fordi hun er det og har interessen for det, så køber du jo også sværere og sværere spil til hende og hun bliver derved jo også bedre og bedre .. måske er det fordi hun er en pige med særlige forudsætninger, måske er hun bare super dygtig til puslespil, det er for tidligt at sige noget om :)
Det vigtigste er naturligvis at du fortsat observerer hende og er obs på at hun får den rigtige støtte og den hjælp hun har behov for. I børnehaven vil hun sandsynligvis trives godt, der er jo her også ...
... ældre børn, som hun kan spejle sig i, hvis der er områder, hvor hun er mere på deres niveau end på de jævnaldrenes og det vil være rigtig fint. Og hvordan det så skal gå, når hun skal i skole må I drøfte med pædagogerne til den tid ...
Man vil godt kunne teste hende og finde ud af hvor hun ligger rent intelligensmæssigt - en børnepsykolog kan lave en sådan test. I kan tale med PPR i kommunen hvor I bor, I kan også søge privat rådgivning - Ole Kyed er psykolog og har flere års erfaring med at hjælpe børn med særlige forudsætninger og deres forældre - hvis du søger på nettet kommer der flere ting frem. Du kan søge på 'børn med særlige forudsætninger', 'gifted children' eller 'intelligente børn' og du kan også låne bøger på biblioteket omkring dette emne.
Fantasivennerne er helt okay, dem skal du ikke bekymre dig omkring :)
Med hensyn til Alexander, så er det rigtig dejligt at han er så glad og snakkesagelig og ja - det er helt normalt at han gerne vil have opmærksomhed konstant. Han er jo i en alder nu, hvor han også begynder at kunne se længere, fornemme rummet han er i, han vil gerne op og følge med og gider måske ikke længere ligge så meget .... Så ja, ro på også her og dejligt at det begynder at gå en lille smule lettere :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

