Brev:
2 år og vuggestue

Kære Helen!
Tak for din hjælp med dagsrytme til lillesøster. Det gav lidt ro på=) Som altid når man får svar fra dig.
Denne gang drejer mit spørgsmål sig om storesøster Maj på snart 2 år. Maj har nu fået åbnet for snakketøjet nede i vuggestuen og snakker dagen lang. Det virker også som om hun ligefrem glæder sig til at komme derned om formiddagen, det er så dejligt. Jeg/vi, min mand og jeg er dog lidt uenige med vuggestuen om hvad man kan forlange af et barn på lige knap 2 og har lige brug for at høre dine tanker omkring det.
Pædagogerne mener at Maj nu skal til at give noget mere i sociale relationer, at hun er medvirkende i legen og kommer med ideer og input til de andre børn, jævnalderne. Hvor Maj er mere observerende og gerne vil lege med de lidt større børn som nurser hende lidt. De synes også at hun er meget tilbageholdende med at give sin mening tilkende overfor de andre børn. Er der f.eks. et andet barn som skubber Maj eller tager hendes legetøj, henvender Maj sig til de voksne for at få hjælp istedet for at kigge på barnet og sige "Nej, det vil jeg ikke ha'", "eller "Nej, jeg leger med den!!".
Jeg mener jo ikke at man kan forvente af børn i vuggestue-alder at de selv skal kunne løse deres konflikter, men bør de kunne det? Og hvis ja hvordan støtter vi hende så bedst i at få sagt fra. Leger hun med børn fra vejen, der er flest større ...
... børn eller noget yngre børn hvor vi bor, så er vi hele tiden i nærheden og hjælper dem videre i legen eller hjælper dem med at blive gode venner igen - er det en fejl?
En anden ting er hendes middagslur i vuggestuen. Pædagogerne mener at børn kun sover når de har brug for det, og det er jeg sådan set meget enig i langt hen af vejen. På den anden side mener jeg ikke at et barn på næsten 2 behøver sove 3-3½ time til middag. Maj vågner altid selv om morgenen, bliver aldrig vækket da jeg jo går hjemme på barsel. Hun vågner mellem kl 6-7 (tættere på 7 end på 6) og kommer i seng kl 20. Hun sover så middagslur mellem kl 11.30 (12) og ligger ofte (for det meste) i krybben endnu når jeg henter hende kl 15. Hun har for det meste åbne øjne, men siger ikke noget før hun ser mig.
Hun sover aldrig mere end til mellem 13.30-14 herhjemme i weekenderne. Vi har bedt dem om at vække hende kl 14 i vuggestuen og det er de ikke helt tilfredse med kan jeg godt mærke. Er det synd for hende? Hvad mener du? Vi kan ikke mærke forskel på hendes humør om eftermiddagen og aftenen lige meget om hun får lov til at sove eller ej. Hun falder dog som regel i søvn med det samme når hun kommer iseng kl 20 når hun er vågnet kl 14. Sover hun til kl 15 kan hun godt ligge lidt tid (et kvarter-½ time).
Ja det var vist alt for nu.
Mange Tak for tanker tilbage!
Med venlig hilsen
MogA's mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.