Annonce

Annonce

Brev:

Efterlyses: god ide til daglig rytme for pige på 6 mdr.


13. oktober 2010

Alder:
6 mdr.

Efterlyses: god ide til daglig rytme for pige på 6 mdr.

Hej Helen

Håber, du vil hjælpe denne gang. Det drejer sig om vores datter, der nu nærmer sig ½ år. Jeg kunne godt tænke mig at få en ca plan for dagen, da jeg synes, at tiderne svinger lidt.

Da hun var 3½ mdr, startede hun med at sove 8 timer i træk om natten uden mad, men efter vores sommerferie gik det stille og roligt tilbage. Hun har stadig "gode" nætter, men der er også mange nætter, hvor hun vågner hveranden time. Det er kun brystet, der kan få hende til at falde til ro, men tænker også, at det netop er brystet, vi skal væk fra. Måske vågner hun endda kun for at få brystet..

Hun bliver puttet kl. 19:30-20:00 og står op ved 7-8 tiden afhængig af, hvor meget hun har sovet om natten (er det for lang en nattesøvn?). Hun sover sjældent mere end 25 minutter ad gangen om dagen fordelt på 2-4 lure, så tænker også, at hun er overtræt, når hun skal i seng, men puttes hun før, er hun frisk kl. 23:00.

Hun får 3 måltider almindelig mad i døgnet, evt desuden frugtmos samt amning tidlig morgen, inden formiddagsluren, inden eftermiddagsluren, sidst på eftermiddagen (inden en evt. lur), inden ...


Annonce

... hun skal i seng, og så i løbet af aftenen/natten afhængig af, hvor mange gange hun vågner (hun tager hverken sut eller flaske trods flere måneders intensiv kamp).

Har planer om at starte på havregrød/3-kornsgrød, øllebrød og kød i mosen, når hun bliver ½ år i håb om, at det måske kan mætte lidt mere og give lidt mere søvn. Nu får hun ris-, majs- eller hirsegrød med frugtmos i samt kartoffelmos med diverse grøntsager i. Desuden vand af kop.

Tidligere har det været sådan, at inden godnattid har jeg siddet og ammet hende, og så har jeg lagt hende i sin vugge med sin nusseklud (hun bruger ikke sut), mens hun endnu var vågen, og så er hun selv faldet i søvn i løbet af 2-15 minutter, men nu vil hun kun ammes i søvn og er meget ulykkelig, når hun bliver lagt, hvis hun er alt for vågen. Igen sover hun kun 25 minutter, før hun er vågen første gang, og det slår stort set aldrig fejl.

Håber, du vil sende mig en god idé til den daglige rytme med tid og idé til mad, tidspunkt for søvn og hvor længe hun burde sove osv og måske nogle gode råd til at falde i søvn selv.
På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce