Brev:
Nattesøvn - eller mangel på samme

Kære Helen,
Vi er tilbage igen, Julie er næsten 3 år nu, og Sebastian sluttede sig til familien for 5½ måned siden.
Han er en meget glad og aktiv dreng, men vokser ikke så hurtigt, han er 6,8 kg og 68 cm. Vi har gået til kontrolvejninger de sidste måneder, da han faldt en vægtkurve, men vores SP siger, at han udvikler sig som han skal, så vi ikke skal være urolige. Han er meget fysisk aktiv og elsker at stå og ”hoppe” på skødet (jeg bliver træt i armene før han gør!)
Jeg ammer han, og vi startede på skemad for 3 uger siden, det går super godt. Han får grød morgen og aften og mos midt på dagen. Amning går for så vidt fint, bortset fra, at han har utroligt svært ved at koncentrere sig om det, og jeg kun kan få ham til at tage fat herhjemme og kun når vi går ned for os selv og ligger i sengen. Er vi ude eller kommer Julie forbi og siger hej, spiser han fx ingenting. Sådan har det været et par måneder eller tre.
Problemet er nattesøvnen, hvor Sebastian sover 50 minutter ad gangen. Hele natten. Og sådan har det været i 4-5 uger nu. Så jeg er ved at være helt brugt op og tænker meget på søvn efterhånden. Jeg putter ham kl. 19, hvor han er træt og falder i søvn ved brystet. Jeg tager brystvorten ud af munden på ham når sutningen aftager og lægger ham i hans egen seng. Han er typisk ikke dybt sovende endnu og registrerer, at jeg lægger ham. (Han sover på sit eget værelse, men vi har en stor seng stående derinde, som jeg ammer i).
Nogle gange tager han så et stræk på optil 3 timer og derefter starter festen, hvor han råber på mig hver time ...
... indtil kl. 4. Herefter er han svær eller umulig at få til at sove mere, og vi står op kl. 5. Han råber højt eller klynker, men græder ikke, medmindre jeg venter for længe med at komme. Han virker egentlig ikke supervågen, hans øjne er lukkede, men hele kroppen kører og han råber/klynker. Jeg kan ikke få ham til at falde i søvn igen uden at tage ham op.
Nogle gange, når jeg tager ham op af hans seng og over i ”ammesengen”, sover han allerede igen lige så snart jeg lægger mig ved siden af ham. Det betyder, at jeg egentlig kun ammer ham ca. 3 gange hver nat, så det er faktisk ikke så slemt, men kunne jeg få ham til at sove henover de øvrige opvågninger ville jeg være lykkelig.
Dagssøvnen er det samme, 40-50 minutter ad gangen og ikke mere – og derfor får jeg heller ikke sovet så meget om dagen, selvom jeg forsøger. Han vil ikke sove i barnevognen overhovedet, men vi har delvis succes med en slyngevugge, som kan vugge ham i søvn igen, når han vågner og spjætter. Jeg prøver at holde en rutine med en formiddagslur, en eftermiddagslur og en powernap sidst på dagen. Alle på nogenlunde samme tid hver dag med mindre han er tydeligt træt før. Det eneste sted, jeg kan få ham til at sove længere end en time er i slyngen, men så skal jeg jo gå rundt, så det er der ikke meget hvile i for mig – men hyggeligt, det er det :o)
Jeg har læst din bog og ”Sov igennem uden gråd” og prøver virkelig at følge de gode råd, men det virker ikke rigtig. Jeg er ved at være desperat efter søvn og håber, at du kan give mig et råd til vores urolige nætter.
Kærlig hilsen
Jenny
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet