Brev:
Hidsig
Hej igen Helen,
Jeg sendte dig 2 breve i mandags og er her nu igen - jeg som havde troet at jeg aldrig skulle få brug for din hjælp - for det gik jo så godt (de første 2,5 år).
Nå men på vej hjem fra vuggestuen i går (jeg hentede både min datter på 34 mdr og hendes kusine på 4 år, som vi er naboer til - de er som søstre og konstant sammen) gik vi hjem hvilket plejer at gå fint når vi er alene.
Men min datter har godt nok fået bøvl med hørelsen. INTET af det jeg sagde trængte ind - eller hun ignorerede mig i al fald hele tiden. Jeg sagde det på mange måde og nede i børnehøjde og alle der gode gamle regler.
Hende og kusinen løb væk, gik ind i folk, pillede ved alting - alt det jeg sagde de ikke skulle. Kusinen holder dog op, når jeg siger det men min pige fortsætter ufortrødent - nærmest med smil på læben og skulen til mig.
Da vi skulle over en vej gik kusinen fint over da det blev grønt, men min datter gik to skridt og lagde sig midt på vejen og gad ikke høre efter mere - eller gå mere.
Da jeg selv gik med min søn i barnevognen måtte jeg trække hende ind til siden igen og da jeg satte mig på hug for at tale med hende gik hun i sort og råbte helt vildt + nikkede mig en skalle. Min refleks var at give hende en flad på kinden i ren frustration. Jeg havde det virkelig dårligt bagefter, men jeg holdte ...
... ved det og konsekvensen blev at de ikke kunne spise sammen når vi kom hjem som vi ellers havde aftalt.
Det er virkelig en forfærdelig og hård tid og den er kommet helt bag på os alle - vores familie kan slet ikke genkende den søde pige vi altid har haft. I vuggestuen er hun rigtig sød og hjælper med de små - men tager nogle 'almindelige' slåskampe med de jævnaldrende.
Det er som om hun ikke selv kan rumme sin vrede og frustration + det at få et nej og forleden aften hvor hun ikke måtte få tyggegummi lige inden sengetid flippede hun helt og slog sig selv i hovedet flere gange, mens hun hvæsede som en kat - ret skræmmende og rigtig synd for hende.
Hvordan kan jeg hjælpe hende til at rumme hendes aggressioner og vredesudbrud? Det gør mig så ondt og jeg har en stor tålmodighed normalt, så jeg vil mene at hvis jeg havde værktøjerne kunne jeg godt hjælpe hende....???!!!!
Vokser hun fra det? Hun er også den største i vuggestuen og trænger i høj grad til udfordringer og til at bruge noget mere energi derovre (hun starter i børnehave om 2 uger).
Vil det mon hjælpe hende at få ligeværdige hun kan give den gas med?
Heldigvis er hun sød og god det meste af tiden - problemerne opstår hovedsageligt når hun er overtræt eller 'skal vise sig' overfor andre børn.
Tak igen igen for svar.
Den frustrerede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!