Brev:
Hidsig
Hej igen Helen,
Jeg sendte dig 2 breve i mandags og er her nu igen - jeg som havde troet at jeg aldrig skulle få brug for din hjælp - for det gik jo så godt (de første 2,5 år).
Nå men på vej hjem fra vuggestuen i går (jeg hentede både min datter på 34 mdr og hendes kusine på 4 år, som vi er naboer til - de er som søstre og konstant sammen) gik vi hjem hvilket plejer at gå fint når vi er alene.
Men min datter har godt nok fået bøvl med hørelsen. INTET af det jeg sagde trængte ind - eller hun ignorerede mig i al fald hele tiden. Jeg sagde det på mange måde og nede i børnehøjde og alle der gode gamle regler.
Hende og kusinen løb væk, gik ind i folk, pillede ved alting - alt det jeg sagde de ikke skulle. Kusinen holder dog op, når jeg siger det men min pige fortsætter ufortrødent - nærmest med smil på læben og skulen til mig.
Da vi skulle over en vej gik kusinen fint over da det blev grønt, men min datter gik to skridt og lagde sig midt på vejen og gad ikke høre efter mere - eller gå mere.
Da jeg selv gik med min søn i barnevognen måtte jeg trække hende ind til siden igen og da jeg satte mig på hug for at tale med hende gik hun i sort og råbte helt vildt + nikkede mig en skalle. Min refleks var at give hende en flad på kinden i ren frustration. Jeg havde det virkelig dårligt bagefter, men jeg holdte ...
... ved det og konsekvensen blev at de ikke kunne spise sammen når vi kom hjem som vi ellers havde aftalt.
Det er virkelig en forfærdelig og hård tid og den er kommet helt bag på os alle - vores familie kan slet ikke genkende den søde pige vi altid har haft. I vuggestuen er hun rigtig sød og hjælper med de små - men tager nogle 'almindelige' slåskampe med de jævnaldrende.
Det er som om hun ikke selv kan rumme sin vrede og frustration + det at få et nej og forleden aften hvor hun ikke måtte få tyggegummi lige inden sengetid flippede hun helt og slog sig selv i hovedet flere gange, mens hun hvæsede som en kat - ret skræmmende og rigtig synd for hende.
Hvordan kan jeg hjælpe hende til at rumme hendes aggressioner og vredesudbrud? Det gør mig så ondt og jeg har en stor tålmodighed normalt, så jeg vil mene at hvis jeg havde værktøjerne kunne jeg godt hjælpe hende....???!!!!
Vokser hun fra det? Hun er også den største i vuggestuen og trænger i høj grad til udfordringer og til at bruge noget mere energi derovre (hun starter i børnehave om 2 uger).
Vil det mon hjælpe hende at få ligeværdige hun kan give den gas med?
Heldigvis er hun sød og god det meste af tiden - problemerne opstår hovedsageligt når hun er overtræt eller 'skal vise sig' overfor andre børn.
Tak igen igen for svar.
Den frustrerede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder