Svar: Tålmodigheden er ved at slippe op
Kære Pia
Det er en aktiv dreng du har dig der og mange vil kunne nikke genkendende til din beskrivelse og de frustrationer du har. Det er helt naturligt at tålmodigheden nogle gange er ved at slippe op, for børn i denne alder har en utrolig stor udforskningstrang og kan blive ved igen og igen og igen og igen og ... tilsidst føler man at det nærmest bare bliver ved og ingen ende vil tage :)
Men der er håb forude, det tager bare tid og det er i princippet det rigtige du gør.
Hans udforskningstrang er så stor, at han overhører det lille nej, som kommer fra dig. På sigt, vil han begynde at kigge på dig, du kan se på ham at han ved han gør noget han ikke må, at han ved du siger nej og alligevel så gør han det. Men stille og roligt lærer han at stoppe sig selv, før du når at sige nej og måden han lærer det på er ved at lade en handling følge med dit nej - det vil sige flytte ham, eller flytte det han piller ved.
Det betyder at når han f.eks. slår ud efter dig, så siger du nej og sætter ham fra dig. Så vil han op igen og så siger du "ikke slå, ae mor" eller lignende og slår han så ud efter dig igen, sættes han atter ned. Man kan ikke være i mors favn, hvis man slår.
Det samme gælder, når han kravler hen og slår eller sparker ind i skabet, så skal du også gå hen og flytte ham imens ...
... du siger nej. Derudover kan du aflede ham, enten ved at tage ham helt ud af rummet og finde en anden og bedre aktivitet eller også ved at give ham et konkret alternativ "se her, du kan slå på trommen, ikke slå på skabet" og så sætte ham i gang med at bruge sin tromme, sit hammerbræt eller lignende, så du anerkender hans lyst til at lave lyd og viser hvad han kan bruge det det.
Når han opfatter der som en leg, griner og bliver ved fordi det for ham bliver sjov, så giv ham kontakten på en anden måde, kild ham, leg du er en løve, der spiser ham eller lignende, så han mærker din opmærksomhed på en positiv måde og afbryd derefter seancen igen ved at lave noget helt nyt, som får ham på andre tanker. Tag ham f.eks. med ud i køkkenet, giv ham noget at drikke eller lignende.
Nogle gange vil det også være en rigtig god idé at gå udenfor, put ham i flyverdragten, gå hen på en nærliggende legeplads, gyng ham en tur, lad ham prøve at gå op og ned på træstubbe imens du holder ham i hånden, hoppe omkring, rutsche på det nederste af en rutsjebane, imens du holder ham i hænderne osv. så han får brugt sig selv motorisk og på en anden måde - det kan også give mere ro, når I så kommer hjem igen :)
Han skal nok lære det, måske ikke 117 gang, men så måske gang nr. 118 ... :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

