Svar: Hjælp til mad - 16 mdr.
Kære Marlene
Det er naturligvis sparsomt kun at spise havregryn, rugbrøds, agurk, gulerod, frugt, yoghurt og frikadeller - men det er trods alt lidt og bedre end ingenting og du fortæller jo om en dreng, der tilsyneladende trives og nu også virker til at være gladere og til at have det godt ...
Jeg synes I skal holde fast i at han sammen med aftensmaden, som I alle spiser, får serveret lidt rugbrød om aftenen, så I sikrer jer at han får noget som han kan lide og som er sundt og i orden for ham. I skal stadig ikke presse ham, for det kommer der ikke noget godt ud af, men derimod bibeholde en ro og hyggelig stemning om aftenen - det du fortæller lyder meget fint.
I skal altså stadig holde fast i at han får samme aftensmad som I andre tilbudt, I giver ham lidt rugbrød sammen med maden og servere ikke andre specielle retter for ham :)
Meget sødt, at han fjerner maden fra sin tallerken og lægger det over til jer - den lille filur, sød er han, men godt nok frustrerende ... Et eller andet sted, så tænker jeg dog, at han også her har et afslappet forhold til netop maden, han bliver jo ikke ked af det, går ikke i flitsbue over at der ligger noget nyt på hans tallerken, han giver jer det ligeså fint, - der her vil han ikke have, det kan I få, stille og roligt og uden drama. Det synes jeg er okay, se det som noget positivt at han har stor ...
... sans for at kunne sortere :)
Sørg for at han til frokost nogle gange får rester fra aftensmaden, så han på den måde får tilbudt kød, fisk, grøntsager osv. 2 gange dagligt og måske I er heldige at han godt vil spise det til frokost nogle dage. Visse ting vil han måske også hellere spise kolde en varme og det finder man jo så ud af ved f.eks. at give det til frokost.
Bag boller, havregrynsboller (opskrift finder du i babykøkkenet her på siden) og brug dem som mellemmåltid. Du kan med fordel komme f.eks. spinat i dejen eller gulerod for på den måde at få lidt mere variation ind og hjemmebagte boller vil normalt være et hit hos børn og et fint alternativ til rugbrød en gang imellem - og så er han jo netop glad for havregryn.
Kom frugt, mysli, rugbrødsdrys på surmælksprodukterne for på den måde også at få lidt ekstra variation i ham. Varier hans pålæg på rugbrøddet til frokost, for at se om det kan øge hans indtag lidt mere.
Og hold så fast i at han rent faktisk spiser og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart - det er et rigtig god udgangspunkt. Og hold fast i at han trives og tilsyneladende ikke mangler noget.
Og så kan du supplere ham med en multivitamin dagligt, den skal knækkes i kvarte, så du er sikker på at han ikke får den galt i halsen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god appetit og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

