Svar: Natangst
Kære mor
Natangst er også det jeg kalder for natteskræk og det adskiller sig fra mareridt, men er stadig helt normalt hos børn.
Når vi sover skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.
Det er naturligt at børn kan vågne lidt op mellem stadierne i non-REM-søvnen og barnet vil her på en gang både virke vågen og virke sovende.
Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men har man natteskræk, så har man en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Hos små børn er det ofte meget svært at skelne mellem disse to fænomener.
Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.
Et barn med natteskræk vil vågne op og sidde med åbne øjne - barnet ser altså vågen ud og gråden vil ofte lyde mere som skrig end som gråd, men barnet vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil ikke kunne genkende forældrene og man kan godt få fornemmelse af at man er en del af barnets drøm.
Når man forsøger at berolige et barn med natteskræk, så bliver man ofte skubbet væk, barnet registrerer ikke at man er ...
... der for at hjælpe, men bliver snarere irriteret over at man forsøger at hjælpe barnet.
Natteskræk opstår ofte også først på natten og det lyder meget som det jeres datter har.
Det er som din mand har sagt helt normalt og det bedste I kan gøre er at putte jeres datter ned i seng igen, lægge dynen om hende og prøve at få hende videre i søvnen. Ikke give hende noget at drikke eller tale for meget til hende, bare hjælpe hende videre i søvnen - husk hun sover jo allerede.
og så er det naturligvis også en god idé at I overvejer, hvad hun ser og hører i dagligdagen og at I her medtænker at hun ikke kan skelne fantasi og virkelighed endnu. Så nogle gange vil tegnefilm godt kunne skræmme hende, fordi hun ikke forstår at det er tegnefilm og altså ikke virkeligt :)
Også ting I taler om, ting der bliver sagt hen over middagsbordet og andre steder, kan blive opfanget og ofte misforstået af hende, fordi hun ikke forstår, hvad der bliver sagt. Og børn i denne alder har store ører, så pas på hvad I taler om, når hun er der :)
Alt hvad hun oplever i hverdagen skal bearbejdes når hun sover, og derfor kan det naturligvis også have noget at sige, at hun både har kvittet ble og sut og samtidig også er blevet storesøster ... men hun kunne nu godt have haft natteskræk uden at dette var sket ... :)
Dejligt at høre at du er så glad for brevkassen, tusind tak! :)
Fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

