Svar: Forsigtig
Hej med dig
Det er rigtig dejligt at høre at Anna trives så godt og er i så god en udvikling. Jeg ved jo fra dine tidligere breve, at hun er født en del før tid, så det er super dejligt at hun trives i vuggestuen og har haft så let ved indkøring :)
Det er helt naturligt at børn på 2 år stadig lige skal se tingene lidt an og ikke bare løber ind og deltager i en lege med andre børn. Faktisk er det netop først i 2 års alderen at børn begynder at lege rollelege, hvor de netop leger sammen med de andre, indtil da leger børn det der kan kaldes parallel-lege, hvor de leger mere ved siden af hinanden og netop lærer af at se på hinanden ...
Hvorvidt din datter er mere tilbageholden og genert end de fleste, tør jeg ikke sige, men det er naturligvis godt at du er opmærksom, netop fordi du selv har haft problemer med at være meget genert og det har påvirket dig som barn og senere hen.
Børn spejler sig i os forældre, bruger os som rollemodeller og netop når man taler om generthed, så er det meget vigtigt at se på, hvordan man selv virker. Det er rigtig godt at du er opmærksom på det og gerne vil hjælpe hende, når det er sagt, så ligner børn jo ofte deres forældre og derfor er nogle bare mere tilbageholdende end andre, skal lige se tingene lidt an før de råber op, og andre er typer der bare altid stiller sig først frem i forsamlinger eller råber højt "tag mig, tag mig" ... Det ene er ikke bedre end det andet :)
Men igen skal du tænke over hvordan du selv virker, der igen tvivl om at din datter vil fornemme hvis du i situationer bliver forlegen eller utryg. Hvordan virker du f.eks. når du afleverer hende i vuggestuen, hvordan virker du når I er nye og fremmede steder? Det kan være værd at overveje, hvilke signaler du selv sender, når I er blandt mange mennesker.
Det er nemlig meget vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at din datter hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din ...
... datter genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte".
Du skal også passe på med at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil føle sig forkert, når hun ikke kan gøre ligesom de andre.
Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende og hun gemmer sig bag dine ben, så svar for hende. Lad være med at afklare hende et svar "Fortæl nu hvad du hedder", men prøv i stedet at svare for hende og inddrag hende så du hjælper hende og hun måske senere selv får lyst til at sige noget. Når fremmede spørger "Hvad hedder du så lille ven?" så fortæller du hvad hun hedder og siger "ik os?" til din datter så hun er med i samtalen, oplever at du træder til når hun ikke selv kan og samtidig giver du hende mulighed for at sige noget, når hun tør, når hun har mod på det. Altså "du hedder Anna, ikk os?" kigger på hende, inddrager hende og hun lærer på sigt at svare "jeg hedder Anna", når folk stiller hende det spørgsmål :)
Hjælp hende med at være social. Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men nu vil du gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.
Vær den der tager initiativet til at spørge hvad børnene leger, hvad de hedder osv. og på den måde giver du hende værktøjer til selv at forsøge sig. Hun lytter til hvad du siger, ser hvordan du gør og lærer på den måde, hvordan hun selv kan prøve - når hun på et tidspunkt har modet til det :)
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

