Brev:
Farmor er alkoholiker

Kære Helen.
Jeg skriver til dig fordi jeg snart er et nervevrag over vores søns farmor ( og farfar )
For 3 år siden mødte jeg min kæreste og vi blev efter en måned uplanlagte gravide. I forbindelse med at blive hans kæreste mødte jeg også hans familie, som han på daværende tidspunkt var naboer med. Hurtigt opdagede jeg der var noget helt galt hos dem, alkohol og kæmpe skænderier var en stor del af deres dagligdag. Oplevede flere gange at hans mor overnattede hos os, men bagefter lod de som ingenting.
Min kæreste og jeg blev frygteligt uvenner da jeg sagde jeg ikke ville bryde mig om at sende vores kommende barn derned under de omstændigheder. Det skal lige tilføjes at de ryger overalt i huset, og da faren er aktiv jæger ligger der ofte våben rundt omkring. Rengøring gad de ikke spilde tid på da huset i forvejen var fuldstændig faldefærdigt og der mange steder er tydelige aftegninger af mug og skimmel. Summa summarum endte det med vi gik fra hinanden, da vores meget nye forhold ikke kunne holde til alle de skænderier.
Under graviditeten forsøgte jeg at holde kontakt med dem. Ringede efter scanninger og sendte dem billeder af den lille kommende ny. I respons fik jeg at vide at de ikke ønskede kontakt med mig, men at de glædede sig til at deres kommende banebarn skulle passes hos dem! Da vores søn blev født kom de ikke på barselsbesøg, deres undskyldning var at de skulle til hundetræning. Da den lille var en uge gammel tog min kæreste ham med derud. Han ville så gerne vise dem sin søn, deres første barnebarn. Jeg var ikke med på besøg, da de ikke ønskede kontakt med mig. Synes selv det var meget generøst at lade sin nyfødte søn tage afsted uden sin mor for at behage deres umodne opførsel.
Tiden gik og kærligheden mellem barnets far og jeg blomstrede igen. Så vendte de pludselig på en tallerken. Utallige gange ringede de pludselig på og stod i døren og ville på besøg. Jeg var meget træt, da min søn sov uregelmæssigt og uventede gæster var ikke så hensigtsmæssigt. Jeg sagde til dem de var meget velkomne bare de ringede først. Det ville de ikke, det ...
... havde deres forældre aldrig gjort, så det så de ingen grund til at de skulle.
Efterhånden som min kæreste voksede med far-rollen opdagede han hullerne i sin egen barndom. Han blev bevidst om de seriøse alkoholproblemer og forstod pludselig min bekymring over at skulle sende vores søn derud. Var en enkelt gang i så desperat pasningsnød at vi måtte spørge om de ville passe ham; Da vi afleverede ham fortalte vi dem at han var træt og skulle lægges hurtigt. Vi hentede ham efter 2 timer og der var han først lige blevet lagt. Han havde grædt i over en time men de valgte at tolke det som mor-syge!! Og gad derfor ikke lægge ham ud BARE fordi han var pjattet ! Jeg græd hele vejen hjem og siden har han ikke været til pasning derude.
Status er nu et svigermor er begyndt at ringe og tilbyde pasning. Jeg har sagt at det må vi snakke om hvorefter hun bliver meget fornærmet og fortæller hvor mange børn de har passet og hvor dygtige de er til det. Vi har hele tiden besøgt dem jævnligt, men vil ikke efterlade min søn hos dem alene.
Svigermor har store problemer med sit alkohol og har flere gange været på besøg, hvor hun har sejlet rundt og været tydeligt beruset. Vi har forsøgt at tale med hende men hun nægter at have drukket. Vi har fundet masser af tomme flasker og naboen spurgte os en dag om hun havde problemer siden hun købte Martini i kiosken kl 7 om morgenen. Vi har konfronteret hende igen med det resultat at hun nægter at tale med os. Hvad skal vi dog stille op ?
Er det mig der er hysterisk her? Er det ikke ok at forlange sit barn i rimelige omgivelser under pasning? Her tænker jeg på at holde et lokale røgfrit, låse våben inde og være ædru ??
Jeg føler jeg har givet alt af mig selv og rakt hånden ud adskillige gange. Jeg kan ikke mere, men vil selvfølelig gerne have min søn har et godt forhold til sin farmor og farfar. Men må vi slet ikke stille krav på børnenes vegne? Jeg har tidligere givet dem en bog om at være bedsteforældre. De blev møgfornærmede og den røg direkte i skraldespanden - det havde de helt styr på mente de. men jeg er ikke enig..
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!