Brev:
Farmor er alkoholiker
Kære Helen.
Jeg skriver til dig fordi jeg snart er et nervevrag over vores søns farmor ( og farfar )
For 3 år siden mødte jeg min kæreste og vi blev efter en måned uplanlagte gravide. I forbindelse med at blive hans kæreste mødte jeg også hans familie, som han på daværende tidspunkt var naboer med. Hurtigt opdagede jeg der var noget helt galt hos dem, alkohol og kæmpe skænderier var en stor del af deres dagligdag. Oplevede flere gange at hans mor overnattede hos os, men bagefter lod de som ingenting.
Min kæreste og jeg blev frygteligt uvenner da jeg sagde jeg ikke ville bryde mig om at sende vores kommende barn derned under de omstændigheder. Det skal lige tilføjes at de ryger overalt i huset, og da faren er aktiv jæger ligger der ofte våben rundt omkring. Rengøring gad de ikke spilde tid på da huset i forvejen var fuldstændig faldefærdigt og der mange steder er tydelige aftegninger af mug og skimmel. Summa summarum endte det med vi gik fra hinanden, da vores meget nye forhold ikke kunne holde til alle de skænderier.
Under graviditeten forsøgte jeg at holde kontakt med dem. Ringede efter scanninger og sendte dem billeder af den lille kommende ny. I respons fik jeg at vide at de ikke ønskede kontakt med mig, men at de glædede sig til at deres kommende banebarn skulle passes hos dem! Da vores søn blev født kom de ikke på barselsbesøg, deres undskyldning var at de skulle til hundetræning. Da den lille var en uge gammel tog min kæreste ham med derud. Han ville så gerne vise dem sin søn, deres første barnebarn. Jeg var ikke med på besøg, da de ikke ønskede kontakt med mig. Synes selv det var meget generøst at lade sin nyfødte søn tage afsted uden sin mor for at behage deres umodne opførsel.
Tiden gik og kærligheden mellem barnets far og jeg blomstrede igen. Så vendte de pludselig på en tallerken. Utallige gange ringede de pludselig på og stod i døren og ville på besøg. Jeg var meget træt, da min søn sov uregelmæssigt og uventede gæster var ikke så hensigtsmæssigt. Jeg sagde til dem de var meget velkomne bare de ringede først. Det ville de ikke, det ...
... havde deres forældre aldrig gjort, så det så de ingen grund til at de skulle.
Efterhånden som min kæreste voksede med far-rollen opdagede han hullerne i sin egen barndom. Han blev bevidst om de seriøse alkoholproblemer og forstod pludselig min bekymring over at skulle sende vores søn derud. Var en enkelt gang i så desperat pasningsnød at vi måtte spørge om de ville passe ham; Da vi afleverede ham fortalte vi dem at han var træt og skulle lægges hurtigt. Vi hentede ham efter 2 timer og der var han først lige blevet lagt. Han havde grædt i over en time men de valgte at tolke det som mor-syge!! Og gad derfor ikke lægge ham ud BARE fordi han var pjattet ! Jeg græd hele vejen hjem og siden har han ikke været til pasning derude.
Status er nu et svigermor er begyndt at ringe og tilbyde pasning. Jeg har sagt at det må vi snakke om hvorefter hun bliver meget fornærmet og fortæller hvor mange børn de har passet og hvor dygtige de er til det. Vi har hele tiden besøgt dem jævnligt, men vil ikke efterlade min søn hos dem alene.
Svigermor har store problemer med sit alkohol og har flere gange været på besøg, hvor hun har sejlet rundt og været tydeligt beruset. Vi har forsøgt at tale med hende men hun nægter at have drukket. Vi har fundet masser af tomme flasker og naboen spurgte os en dag om hun havde problemer siden hun købte Martini i kiosken kl 7 om morgenen. Vi har konfronteret hende igen med det resultat at hun nægter at tale med os. Hvad skal vi dog stille op ?
Er det mig der er hysterisk her? Er det ikke ok at forlange sit barn i rimelige omgivelser under pasning? Her tænker jeg på at holde et lokale røgfrit, låse våben inde og være ædru ??
Jeg føler jeg har givet alt af mig selv og rakt hånden ud adskillige gange. Jeg kan ikke mere, men vil selvfølelig gerne have min søn har et godt forhold til sin farmor og farfar. Men må vi slet ikke stille krav på børnenes vegne? Jeg har tidligere givet dem en bog om at være bedsteforældre. De blev møgfornærmede og den røg direkte i skraldespanden - det havde de helt styr på mente de. men jeg er ikke enig..
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder