Annonce

Annonce

Svar: Morsyge


26. oktober 2010

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Pigens mor

For det første er det vigtigt for mig at sige, at det er naturligt det I oplever og at det er vigtigt, ikke at se det som morsyge, men i stedet som morglæde. Jeg siger det, fordi hvis du føler det lidt træls og lidt irriterende, så vil du naturligt nogle gange sende disse signaler og det vil ikke gøre situationen bedre ... Hvis din datter nogle gange føler, at du skubber hende væk, fordi hun klynger sig for meget, så vil hun klynge sig endnu mere.

Derfor er der lidt forskel på om man ser hendes tilknytning til dig som morsyge eller som morglæde, fordi det også kan betyde noget i forhold til hvordan du reagerer overfor hende. Hvor morsyge er "noget man skal holde op med", så er morglæde "noget som er okay" ... håber du kan forstå, hvad jeg mener... :) Så det er også nogle gange noget med at sige "er du bare så glad for mor, jeg er også glad for dig", give hende et stor kram og så vise hende, at far også er god nok og han kan også bruges. I stedet for måske at sige "nu må du lige gå hen til far, skat" eller lignende.

Det er meget fint det I gør, med at far og datter skal lave ting alene sammen uden mor. Det er rigtigt at det på nuværende tidspunkt ikke har nogen effekt og at hun måske klynger sig ekstra meget til dig, når de er hjemme igen. Dette netop sammenhængende med, at hun jo har savnet dig og været adskilt fra dig og derfor er ekstra glad for dig, når I er sammen igen. Men på sigt, vil det styrke far og datters forhold, at de laver ting sammen uden mor og derfor er det super vigtigt at de gør det :)

Det kan være en god idé at I leger en leg, ...


Annonce

... hvor hun skiftevis kommer til den ene og den anden. Hvis far f.eks. har hende på armen og hun vil over til mor, så kan han gøre som om at han giver hende til dig og så i sjov og med positiv stemning, fortryde og trække hende tilbage og så over til mor igen. Så det at skifte mellem far og mor bliver til noget sjov og ballade - det gælder begge veje.

Det er også en god idé at far nogle gange griber situationen an med humor og fysisk kontakt. "Din lille bøllespire, vil du heller over til mor, vil du, vil du, ved du hvad vi gør ved drille børn - vi kilder dem gør vi .." eller lignende og så kilder han hende og får hende afledt fra at komme hen til dig og får hende samtidig givet noget kontakt, som hun synes er sjovt og rart. Ligesom han kan lege løve eller krokodille der spiser hende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det skal nemlig også være sjovt at være sammen med far og noget hun på en gang føler er lidt spændende og tiltrækkes lidt af. De to skal lege sammen og have noget sammen, som hun ikke har med dig, netop fordi far og datter gør noget andet, leger på en anden måde, end mor og datter gør.

Og så skal du naturligvis bifalde at far kan og gør det ligeså godt som dig - netop fordi hun jo også prøver lidt grænser som du også er inde på. Det er fint at du nogle gange siger "jeg står lige her, jeg er her, men nu hjælper far dig" så hun hører at du har tillid til at far kan ligeså godt som dig. Hvis du konsekvent tager over, så vil hun jo blive bekræftet i at du også er bedre end far og at hun derfor skal foretrække dig :)

Jeg håber du/I kan bruge lidt af mine overvejelser videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce