Annonce

Annonce

Brev:

Ikke kommet rigtigt i gang med skemad


26. oktober 2010

Alder:
6 mdr.

Ikke kommet rigtigt i gang med skemad

Kære Helen

Har en skøn søn på 6,5 md. som pt. vejer 9 kg og måler 70 cm. Har ammet fra start.

Han vågner tidlig morgen ca. 4.30 og er frisk og vil lege. Ligger og pludrer i sengen. Virker ikke sulten. Nogle gange ammer jeg ham, for at vi begge kan sove videre. Ellers prøver vi, at få ham til at sove. Det kan tage en time. Sover derefter en times tid.

Vi prøver at stå op kl. 7-7.30. Her er han blevet tilbudt bryst og har spist lidt. Nogle gange falder han i søvn og sover 45 min.Kl. 9-10 har han så fået grød og frugtmos. Alt efter, hvor meget han har spist er han blevet ammet. Så er han blevet puttet, men nogle gange er han ikke træt og har først sovet kl. 11.30-12. Eller har været tidligt træt og blevet puttet kl. 9 uden grød eller bryst.

Normalt sover han en time om formiddagen på et eller andet tidspunkt. Når han vågner, er han blevet tilbudt bryst og har spist for det meste. Så leger han, til han virker træt og bliver tilbudt bryst. Sover en times tid. Går vi med barnevogn kan han sove to timer, både formiddag og eftermiddag. Så sover han hen over frokost. Eks 11-13.30 Efter luren har jeg tilbudt mos og bryst alt efter, hvor meget han har spist. Nogle gange er han træt ved 17. tiden og tager en halv time og er derefter tilbudt bryst. Alt mellem kl 19-20 er han træt og får bryst og puttes. De sidste 14 dage har jeg ammet ham kl 23 inden jeg gik i seng.

Vi har haft mange rodede nætter siden har var 4,5 md. med ondt i ørene, opvågninger med skrig hver time eller hveranden. 3-4 opvågninger pr. nat efter midnat. Måske 1-2 før midnat. Fik tænder da han var 6 md. Så jeg har ofte lagt ham til som trøst, når han ikke var til at trøste. Så jeg har bare valgt at få søvn.

Gik i gang med skemad for en måned siden, da han var 5,5 md. Små smagsprøver m. risgrød, hirsegrød og frugtmos fra glas. Senere skiftede vi grøden ud med smagsprøver med grønsagsmos ...


Annonce

... - hjemmelavet og lidt frugtmos til dessert. Han har fået forsk. grønsager og frugt at sutte på, når vi voksne spiste. Vi har holdt dem.

Har givet ham smagsprøverne på vilkårlige tidspunkter, når han var oplagt og ikke rigtig sat det i system. Har tilsat sødmælk og forskellige olier.

Efterhånden som han spiste en "portion" ca. 1/2-1 dl. gik jeg i gang med måltid nr. 2. Et måltid formiddag før lur og eftermiddag efter lur. Ellers ammet efter behov - ofte efter måltidet. For at sikre mig, at han var mæt.

Nu er der så gået helt kuk i maden. synes der er mere styr på nætterne. Min kæreste tager ham, så han ikke tror han skal have mad som det første.

Han vil ikke have skemad. Tager kun et par mundfulde, virker interesseret i alt muligt andet. Sidder i sin høje stol og vi har øjenkontakt og taler sammen og siger "mmm" til maden og er positive. Så bliver han ammet og vil gerne det, for det meste.
De sidste par dage har han spist med mange timers mellemrum, næsten kun bryst. Har svært ved at koncentrere sig om bryst/skemad. Virker dog frisk og glad.

Forleden dag fik han bryst kl 20 lagt i seng. Ville se hvor sulten han reelt var om natten og måske skabe mere appetit om dagen. Fik først bryst igen 6.30, så et par skefulde grød 9.30 og bryst, så en kort lur og ville først ammes igen 14.30. Prøvede lidt grønsagsmos 18.30 men endte med bryst, hvor efter han gik i seng. Fik bryst kl 02, bryst igen kl 7 tilbudt grød kl 10 men endte med bryst. Sov to timer fra 11-13. Fik bryst igen 14.30 lidt mere 15.30 og tilbudt mos kl 18 uden held og bryst og putte kl 19.

Før det gik galt med maden for en lille uge siden, fik han sin 5 mds. vaccine og vi har været på weekend hos farmor i Jylland. Har dog holdt vores rutiner, så vidt muligt.

Kan du hjælpe os med at finde tilbage til maden? Og evt. forslag til, hvad vi gør om natten.

Kærlig hilsen
fra mad-mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce