Svar: Ikke kommet rigtigt i gang med skemad
Kære mad-mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
jeg vil foreslå at I som det første begynder at indføre en helt fast rutine for dagen. En rutine som handler om at jeres dreng får skemad, når han vågner af en lur og først får bryst inden han skal sove næste lur.
Derudover er det vigtigt at I nu begynder at se lidt på klokken og serverer mad på faste tidspunkter og det er her også vigtigt at I starter dagen i ordentlig tid, at I kommer op om morgenen og kommer igang, så det passer med at give ham en formiddagen og en middagslur og derefter komme i seng.
Jeg vil også anbefale at I begynder at give ham mad i hånden, det er vigtigt fordi han bliver fokuseret på at det er spisetid og samtidig udvikler det også hans mundmotorik.
Og så vil jeg anbefale jer, at I giver ham så varieret en kost som muligt. Han må nu få næsten alt at spise, han skal have de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og han skal have masser af grøntsagsmos. Du kan lave mosen selv eller du kan købe mos på glas, svarende til hans alder og så skal I igang med kød eller fisk i mosen.
Grøntsagsmos kan laves af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Kød og fisk og det skal enten koges eller laves i ovnen. I kan give ham kogt ...
... kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og I kan give ham fisk, hvor de fede fisk især er laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han få det hele.
Den plan I skal forsøge at følge ser således ud:
Tidlig morgen 04.30: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, skal ikke længere have bryst her, men I starter dagen med grød og vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur og sover her måske kun 45 minutter og det er helt fint.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og I forsøger med lidt kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca 13 måske 13.30 - det afhænger af hvor sen og hvor lang en formiddagslur han tager. Må her gerne sove 2 timer, det er fint.
Eftermiddag 16: Lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen med kød eller fisk, brødskorper i hånden, agurk og lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se er planen her lavet meget efter dine angivne tider, men I skal igang om morgenen og dagen skal startes med grød i stedet for bryst. Og igen - skemad, når han vågner af en lur og først mælk inden han skal sove igen ...
Så en ændring i hvor meget og hvordan han ammes om dagen og dette sat i system med tilbud om skemad vil højst sandsynligt have en god effekt hos jer - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.