Annonce

Annonce

Svar: Jeg kan ikke læse mit barn!


28. oktober 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nadja

Det lyder for mig som om at din datter lige nu har ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed - og det synes jeg faktisk skal imødekommes.

Det er fint, at hun ammes og puttes i sin seng, hun lyder sådan set til at være tryg nok ved den. Men lige nu har hun brug for at "finde dig" om natten, som du skriver, og derfor tænker jeg, at I måske skulle lade hende sove hos dig i en periode eller lade far og datter sove sammen. Det vil for det første give hende den nærhed og tryghed hun behøver, men det vil også hjælpe dig til at finde ud af, hvad det er hun signalere - og hendes behov er nemlig ikke at få bryst hver time natten igennem ...

Netop derfor kan far være en fordel, fordi han kan give hende masser af nærhed, fysisk kontakt, hjælpe hende med at blive puttet, komme videre i søvnen osv. - alt det du også gør, men han kan ikke amme hende og derfor kan han lære hende at sove uden brystet. I kunne derfor prøve at lade far og datter sove sammen om natten (og du evt. sover i et andet rum i nogle dage) fordi far kan give hende den nærhed hun behøver, uden at give hende bryst ...

Samtidig kan du så også forhåbentlig få sovet lidt, så du ikke er så træt, som du er lige nu ... Det er klart, at hvis du får sovet lidt, så er du også bedre til at holde hovedet klart og vil bedre kunne overskue, hvad der sker :)

Du skriver at I følger min plan fra bogen, og det er super fint, hvad angår søvn. Men jeres datter får sandsynligvis ikke mad nok dagen igennem, netop fordi hun søger brystet så meget om natten og det er vigtigt at I nu får øget hende i madindtag dagen igennem for at hun kan undvære om natten. Samtidig med at hun så ikke ammes så meget om natten, tingene hænger jo sammen.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med ...


Annonce

... grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mos og mad i stykker, - kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.

Suppleres med en godnatgrød inden sengetid


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes og sover videre uden at få yderligere mælk.

I en alder af 8 måneder, er det relevant med 3 amninger dagligt og for at kunne komme ned på dette, er det vigtigt at jeres datter får mad og væske nok dagen igennem. Samtidig er det vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registrere hvor hun puttes - men i første omgang er det faktisk et spørgsmål om at hun ikke længere skal ammes, hver gang hun vågner, men beroliges på anden vis - og her forestiller jeg mig altså at far kan have en stor og vigtig rolle hos jer ... :)

Som jeg læser dit brev, så udtrykker jeres datter stort behov for tryghed og fysisk kontakt. Der sker så meget med hende udviklingsmæssigt at hun har ekstra brug for at mærke at I er der for hende. Det betyder også at hun søger brystet ekstra meget, men det er her, at du skal passe på ikke at forveksle tryghed med behov for mælk, for det er ikke det samme. Nærheden og den fysiske kontakt, det at ligge tæt, mærke at I er der osv. er tryghed og her dur en bamse ikke - hun er også stadig for lille til at tage en sådan til sig. Hun har brug for at mærke jer, mærke at I er der - men altså også brug for at kunne sove uden at få brystet i munden.

Du lyder til at være en rigtig sød og omsorgsfuld mor, så ro på, det er ikke fordi du ikke er god nok, det er bare lidt svært lige nu og derfor er det ganske fornuftigt at lade far komme lidt mere på banen - også selvom det kan være lidt svært :)

Rigtig meget held og lykke, håber I får en god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce