Annonce

Annonce

Svar: Selvstændighedsalderen - 2 år, 7 mdr.


28. oktober 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for din fine beskrivelse af jeres søn, hvordan han reagerer og hvordan I tackler det hele ... Det lyder bestemt som om at selvstændighedsfasen presser sig på hos jer og det lyder også som om at I er gode til at rumme det og løse det - ingen har sagt at det skal være let :)

I skal være opmærksomme på, at jeres dreng skal i seng i ordenlig tid om aftenen, så han er så frisk om morgenen som muligt. Hvis han vækkes og egentlig ikke er helt udhvilet, så vil han være sværere at få i tøjet end, hvis han er frisk og har fået sovet det han behøver.

Derudover vil jeg anbefale jer, at I finder det tøj frem, som han skal have på, sammen med ham om aftenen, så I ikke skal bruge tid på det om morgenen. Og om morgenen må I så holde fast i at det er det tøj, der er fundet frem, som skal på og ikke andet.

Det er rigtig fint at I forsøger at anerkende hans lyst til cowboybukser ved at købe flere af disse. Det er fint, så kan han de fleste dage få disse på. Men nogle dage, vil der som du skriver ikke være flere rene og så må han jo bide i det sure æble og tage noget andet på - det er fint at I på den måde lærer ham to ting: At det han vil nogle gange fint kan lade sig gøre og at I lytter til ham og anerkender hans behov - og at det andre gange ikke kan lade sig gøre og at I også rumme de frustrationer der så opstår i disse situationer. Det er jo følelser han også skal lære at tackle.

Og så tror jeg, som du også er inde på, at han nogle gange skaber konflikten, fordi han har den alder han har og det snarere er udtryk for træthed, at han mærker ændringer i jeres tilværelse, fordi du er gravid og der er en baby på vej, at han bliver stillet større krav end før, at han naturligt prøver flere grænser osv. Det handler ikke så meget om, hvorvidt det egentlig er det ene eller det andet par bukser han har på.

Så mit råd går altså på at I forsøger at finde tøjet frem aftenen i forvejen, så diskussionen omkring det ikke ...


Annonce

... skal ske om morgenen. Og vil han så alligevel ikke have det på, som er lagt frem om aftenen - så er det den diskussion I skal tage og holde fast i, at nu er det tøjet, der kommer på - ligesom vinterfrakken og støvlerne, det skal på nu, det hører årstiden til.

Og ja - så nogle gange må han bæres og nogle gange skriger han og er voldsomt sur - men det er okay, sålænge I bare lytter og ved, hvorfor han bliver gal og lader ham forstå, at det netop er okay.

Og ja, det er helt fint at I en gang imellem giver ham time-out på værelset og det er også helt okay at han selv beder om at komme i sin seng. Det sker jo netop uden skæld ud og uden at du skal råbe højt over ham eller lignende. Det sker stille og roligt, med forklaring, og en forståelse for at han nogle gange har brug for lidt alenetid, for at finde roen. Du kigger hele tiden til ham, du er rolig, afslappet omkring det, lytter til ham, taler med ham om det osv. og han slapper af og er glad og helt okay bagefter og forklarer dig gerne, hvorfor han reagerer så voldsomt som han gør. Og nogle gange kan han ikke forklare det, så bliver det til små historier, men det er okay, han forsøger at forklare - det er super fint :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så jeg synes ikke det du fortæller lyder hårdt. Det lyder som en måde, der virker godt for jer alle - du kan rumme og anerkende ham på denne måde og der er ingen skæld ud eller bebrejdelse - i hvert fald ikke, som der ville være, ved middagsbordet - men det giver lige en pause for alle parter og det virker godt.

Og ja, så har du naturligvis ret i at det er hårdt at skulle smide sine sutter og helt rigtigt set "mit humør ville også svinge - hvis jeg pludselig skulle undvære noget så vigtigt og trygt for mig". Det er jo præcis sådan det er. Og så er han ekstra følsom i øjeblikket, fordi du venter dig og han mærker forandringerne uden egentlig helt at forstå, hvad det betyder :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce