Brev:
Klager over ondt i maven

Hej Helen
Min søn på 6 år er lige startet i SFO og skole.
Han har altid været en meget følsom dreng, det har vi selv været klar over, og det er altid blevet påpeget ved forældresamtaler i vuggestue og børnehave. Han var lidt længe om at finde ud af det sociale, ikke i følge os, men børnehaven syntes at der skulle ske mere mht legeaftaler og venskaber i børnehaven.
Han er vellidt i skolen og i SFO'en af sine klassekammerater, og leger også godt med børn i vores store andelsforening.
Vi har været til en trivselssamtale med klasselæreren, og rent fagligt går det godt, men de siger at han er meget omhyggelig og det ramler let for ham, hvis han ikke lige kan få styr på det med det samme, altså hvis de sidder og laver opgaver. De bruger endda ordet stresset om det, selvom de selv syntes det er et stort ord at bruge.
Vi kan godt følge dem med hensyn til, at han er meget omhyggelig, og gerne ville kunne tingene med det samme, og hvis ikke det lykkedes bliver han ked af det.
Til samme samtale blev vi gjort opmærksom på, at han tit klager over ondt i maven, og siger at han savner mig (hans mor) og han er på det sidste blevet ringet hjem fra SFO med ondt i maven, men når vi så er kommet ...
... og hentet ham, så har der intet været, han har været frisk og siger intet om at han har ondt i maven, og spiser også med stor appetit.
I forgårs skete det igen, han blev ringet hjem fra SFO med ondt i maven, og han var frisk lige da han blev hentet.
Han var så hjemme i går fra skole og SFO, og jeg prøvede at spørge ind til det, og han siger han er glad for at gå i skole og SFO men at han bliver drillet og der ikke er nogen der vil lege med ham.
Men jeg har svært ved at få det til at passe, da vi altid ser ham i leg med andre når vi henter ham.
Men jeg tror han hurtigt kan føle, at han bliver drillet hvis han et par gange bliver afvist i leg, det havde vi lidt af i børnehaven også.
Jeg har tænkt at gå til lægen med ham, for lige at få afklaret om der er noget fysisk i vejen, hvilket jeg ikke tror.
Vi vil også tage en snak med SFO'en og skolen. De er obs på det, men vi vil lige nævne det igen og selvfølgelig høre dem ad om de har nogle løsninger.
Men har du nogle ideer til hvad vi kan gøre for at hjælpe ham, så han får det bedre og hvordan vi kan snakke med ham om det?
Det blev lidt langt og lidt rodet, håber du kan finde hoved og hale i det.
Med venlig hilsen
Henriette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.