Svar: Rytme - 8 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives godt med 3 flasker dagligt - disse vil ofte ligge bedst aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, en gang i løbet af natten og inden middagslur ...
At sove igennem i denne alder, vil være at sove 6-7 timer uden at få mælk. Det vil sige sove fra kl. 20 til 02/03, få flaske og sove igen, eller sove kl. 20, få flaske kl. 24 og så sove videre og stå op og få morgengrød og den 3. flaske kan så gives inden middagsluren. Det kunne for jer være en god løsning, fordi han så måske også vil sove en lidt længere middagslur og dermed kun sove to lure dagligt :)
Det er helt rigtigt at der skal ændringer til i dagsplanen med den alder din dreng har nu. Han skal have mad med mere bid og mad som tager mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er fortsat vigtigt at han får grød og mos, men han skal have mad i stykker ved siden af, mad som skal tygges. Derudover er små hyppige måltider også stadig vigtigt.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør og ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover 45-60 minutter som nu
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30 og sover her måske 1½ time, måske lidt mere ...
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion flerkornsgrød med frugtmos eller lidt tykmælk med frugtmos, vand af kop.
Sover så vidt muligt ikke om ...
... eftermiddagen mere ...
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fiskeretter, grøntsager, sovs. Gode børnevenlige retter er boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, fiskefrikadeller, almindelige frikadeller, farsbrød, kartoffelmos og millionbøf, fiskefilet, laks mv. Der skal være både mos og mad i stykker. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske
Så som du kan se skal din dreng have mange små måltider dagen igennem og har stadig brug for sine 3 flasker med mælk. De to ligger altså aften og nat og det er mælk han stadig skal have på disse tidspunkter, ikke vand og ikke sut :)
Du skal sandsynligvis prøve at putte ham lidt senere til middagslur end du gør lige nu og så vil det være en god idé at give ham flaske inden og også at du prøver at lægge dig med ham. Han har en alder, hvor han lige nu har ekstra meget behov for at have dig nær, kan virke ekstra morglad og søge dig meget og derfor kan du med fordel tage en lur sammen med ham midt på dagen, i håb om at han så sover lidt længere der og måske så helt kan undvære at sove igen senere på dagen.
Med hensyn til hidsighed og overtøj, så er det fordi han er i separationsfasen og begynder at vise mere og mere egen vilje. Prøv om du kan motivere ham ved at fortælle hvad du gør og hvad der sker, sætte ord på. Prøv også at lade ham selv hjælpe til, så godt han kan - og du intet af dette, så må du prøve at få det overstået så hurtigt som muligt og ikke "trække pinen ud" - overtøj skal jo på, også selvom han ikke altid har lyst :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

