Brev:
Amning og daglig rytme

Hej Helen
Vi har virkelig brug for vejledning ifht. vores 4 mdr gamle søn, amning og daglig rytme. Egentlig har vi også brug for nogle gode råd ifht. storesøster på 3, men det bliver et andet brev.
Bertil er fra 14 juni i år. Han er en meget glad, sund, rask og stor (lang) dreng på ca 8,1 kg (iflg. sundhedsplejersken sidste uge). Vores store problem er at han ammes stort set hver anden time døgnet rundt, og da jeg selv er en lille spinkel pige tærer det utrolig meget på mig, både fysisk men efterhånden også psykisk, selvom jeg har rigelig mælk.
Vi har forgæves prøvet at få ham til at tage flasken gennem de sidste par måneder, for at jeg kunne blive aflastet lidt, og vi har virkelig prøvet alt, men han nægter. Han bliver simpelthen SÅ ked af det. Og det er det ikke værd. Så nu har vi stort set opgivet det. Jeg har bare sådan brug for, ikke at være så dødafhængig af ham dagen lang, mest i forhold til vores datter, som jeg så gerne vil have lidt alene-tid med også. Det går mig rigtig meget på, og til tider føler jeg mig som en utrolig dårlig mor, og kan ha svært ved at hænge sammen.
Det skal lige siges at min mand er en stor støtte og en fantastisk far, men er jo som de fleste først hjemme sidst på dagen.
Vi er jo selvfølgelig begyndt at introducere Bertil for grøden, men det går langsomt, vil jeg sige.
En dag for os ser ca sådan ud:
ca. 06.30-8 Vågner, ammes.(nogengange springer jeg denne over hvis det han kun har sovet en time el lign.siden sidste amning)
ca.9-10 Ammes og puttes sovende i barnevognen, sover som regel et par timer, nogengange med lidt hjælp.
11-12 Vågner, snakker lidt og forsøger så med lidt majsgrød, ammes bagefter, leger
13-14 Ammes igen og puttes og skulle jo gerne sove et par timer her, men afhentning af Silje i børnehaven kl ca 15 kommer i vejen, for han vågner HVER gang.
Ca kl 16 ammes igen ...
...
17-18 ammes igen (Har også her forsøgt med lidt grød) og puttes 1/2 time ca.
Nogengange ammer jeg igen hvis han er puttet tidligt.
ca kl 19.30-20 ammes og puttes. (her er han meget træt) men har svært ved at få ham til at falde i søvn. Det tager som regel en time, og først når han ammes endnu engang sover han. Har uden held prøvet at putte ham før, han bliver så træt.
Så kan en hård nat se sådan ud: Vågner kl 12, 2, 4, 6 ammes (plus vores datter også vågner et par gange). Sover som regel videre efter amningerne, så det er jo dejligt. Min mand har nogengange med lidt held prøvet at få ham til at sove videre uden amning, hvis der kun er gået 2 timer imellem, men den går bestemt ikke hver gang, så græder han indtil mor finder brystet frem. Det skal siges at han for nylig er kommet ind på sit eget værelse, hvilket fungerer godt for os.
Du kan godt se at jeg nærmest ikke bestiller andet end at amme. Jeg har brug for lidt mere struktur og tænker at nogle af disse amninger må kunne udelades. Det fungerer bedst for os hvis Bertil ammes inden en lur, for så ved vi, han er mæt og burde kunne sove et langt stræk.
Men det længste han sover døgnet rundt er ca 2 timer, engang imellem 3 mlm hver amning om natten.
Det skal også siges at han gylper sjældent, og der er ikke andre tegn på at han er overfyldt, bortset fra at han nogengange om eftermiddagen, når der er liv i huset ikke rigtig får spist og bliver let distraheret, men tænker også at han ikke er rigtig sulten her. Jeg leger med ham i hans vågne timer og gir ham så meget kontakt og nærhed som muligt. Bertil er generelt en rigtig glad lille dreng og kan også godt lege selv. Det er især om eftermiddagen, når jeg er alene med dem begge..
Kunne du ikke prøve at hjælpe os med en rytme og plan for hans dag, og så vender jeg tilbage med storesøster Silje.
Med venlig hilsen
To trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.