Svar: Natteroderi....
Kære Mai-Britt
Den problemstilling du beskriver handler om det man kalder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Jeres problem opstår, fordi din datter nu begynder at være afhængig af din favn for at kunne sove, hun er ved at få det man kan kalde en uhensigtsmæssig søvnassociation. Det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden, at du tager hende op og vugger hende i din favn - og den afhængighed skabes, fordi du putter hende på denne måde.
Det er fint at du ammer hende inden hun skal sove, men hun må ikke falde i søvn i din favn. Det er vigtigt at hun lige når at registrere hvor hun bliver lagt, hvor du forventer at hun skal sove og det er også vigtigt at hun falder i søvn der, hvor du ønsker hun skal sove. Det er således uhensigtsmæssigt hvis ...
... du lader hende falde i søvn i din seng og når hun så sover, så flytter du hende. Ligesom det er uhensigtmæssigt at du sidder med hende i armene til hun sover og først derefter flytter hende.
Det er super vigtigt at du nu begynder at putte hende lige inden hun falder i søvn, så hun registrerer hvor hun bliver lagt, så hun ved, hvor hun sover. Ellers sker der det, at hun vågner efter 1 time, savner dig og søger dig, falder i søvn, lægges ned og søger dig igen næste gang hun har en opvågning - simpelthen fordi hun forbinder din favn med stedet, hvor hun skal sove.
Hun skal altså lægges fra dig, inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hold hende svøbt med et klæde og giv hende evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser og lul hende til ro, netop der, hvor du ønsker hun skal sove.
Rigtig meget held og lykke med det projekt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

