Brev:
Vil ikke spise rigtig mad - 9 mdr.

Kære Helen
Ja så blev det også min tur til at sende dig et spørgsmål, efter at jeg i 9 måneder har haft stor glæde af at læse de andres spørgsmål og svar.
Jeg håber du er klar over hvilken fantastisk hjælp og støtte du er for rigtig mange mødre.
Jeg ved ikke hvor meget min søns start på livet har med vores aktuelle problem at gøre, men jeg syntes alligevel det hører med til vores historie. Jeg skal forsøge at gøre det kort.
Min søn blev født ved akut kejsersnit pga manglende fremgang, dårlig hjertelyd og tilsidst dårlig scalp pH, en traumatisk oplevelse i sig selv.
Kort efter fødslen (2-3 timer) begyndte han at krampe og senere viste det sig at han havde fået en blodprop i hjernen og deraf en hjerneskade, som dog ikke havde noget med selve fødslen at gøre. Han var indlagt i knap to uger, før han godt dopet af medicin, blev udskrevet, med en noget usikker fremtid. Ingen kunne forudsige hvilke meen han ville få af hjerneskaden og i så fald hvor slemt det ville blive. Selve skaden sidder i det center i hjernen som styrer den ene side af kroppen (arm, hånd, ben og fod) motorisk og burde altså ikke have nogen indflydelse på hans mentale udvikling.
Han har dog mod alle odds klaret sig fantastisk og er i dag helt med motorisk (han er ikke den hurtigste men han er dog med). Da han var 6½ måned blev han trappet ud af medicin og har ikke fået noget siden og har ikke krampet efterfølgende :-)
Nu til det egentlige problem:
Hans fødselsvægt ca 3700 g, nuværende vægt (næsten 10 måneder gammel) 8700 g. Altså tager han lidt for lidt på.
Han blev fuldamment indtil ca 5 måneder og begyndte så på grød og senere mos uden problemer, men så er vi bare ikke kommet videre. Da jeg først begyndte at forsøge at give ham lidt mad med klumper i, fik han brækfornemmelser og endte som regel med at kaste op.
Jeg har kontaktet hans læge for at sikre mig at det ikke hænger sammen med hans hjerneskade og det er helt udelukket.
Han vil kun spise mad som er pureret eller grød, lige så snart der er de mindste klumper i spytter han det ud og nægter at spise mere.
Jeg har prøvet at lave grøden lidt mere grov, men det spytter han bare ud eller får galt i halsen.
Jeg har forsøgt at give ham almindelig grød og så give han lidt agurk elller ligende at gumle på, men det er han ikke interesseret i.
Jeg ...
... har forsøgt at give ham et par skefulde grød og så en rugbrødshaps ind i mellem, men det bliver han sur over.
Jeg har forsøgt med rugbrød med alt mulig forskelligt pålæg, men han nægter. Een enkelt gang er det lykkedes mig at få han til at spise to små bider med Nutella (tænk at man bliver så desperat) men det vil han ikke mere.
Jeg har forsøgt med alle mulige frugter og grøntsager (kogte og friske) uden held.
Ofte sidder han bare med det i hånden, splatter det ud, smider det på gulvet eller ligende.
Hvis han endelig tager det i munden, bider han ikke stykke af for så at spytte det og bide et nyt stykke af, spytte ud osv osv. Det samme sker hvis jeg giver han kiks, skorper, figenstang eller ligende.
En sjælden gang i mellem er det lykkedes mig at få to mini stykker pære i ham, men så heller ikke mere.
Ind i mellem vil han gerne spise lidt ostehaps, men kun hvis jeg brækker det i små stykker og fodre ham med det.
Jeg har forsøgt at holde en pause på to uger og kun lade ham spise det han selv vil for ikke at presse ham, men det hjalp heller ikke.
Det har nu stået på i over tre måneder og jeg er løbet tør for ideer og tåldmodighed. Samtidig er jeg bekymret over hans manglende vægtøgning og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få mere mad i ham.
Vores dag ser nogenlunde således ud:
Kl 7: Vågner ammes og sover så videre.
Kl 8.30-9: kommer op får tøj på osv.
Kl 10: Får morgenmad, A38 med sveskemos og fuldkorns frugtmos.
Kl ca 10.30: Lægges i barnevogen og sover.
Kl ca 12: Vågner leger lidt og får så frokost, øllebrød med frugt mos. Leger igen.
Kl ca 15:Mellemmåltid: forsøger ofte med rigtig frugt, ostehaps eller ligende ender ofte med frugtmos med A38 eller grød.
Kl ca 15:30: Puttes i barnevogn sover 1-2 timer.
Kl 18: Aftensmad: Kartoffelmos/grøntsagsmos (purret med stavblender) Ofte med kød eller fisk som purreres sammen med det andet og sovs.
Kl 20: Ammes og puttes.
Kl 23: Jeg vækker ham og ammer ham, sover derefter videre til næste morgen.
Han spiser stort set alt mad bare det er purreret. Alt hans mad bliver beriget med fedtstof. Til alle måltider drikker han vand eller mælk af kop.
Ud over vores mad/vægtproblem, trives han (og jeg) fint.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig for jeg er som sagt ved at miste tåldmodigheden.
Med venlig hilsen
Den bekymrede mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor